Overvægtig, tyk, voluptiøs, flomset, frodig, velforsynet, kvapset, fyldig, yppig, buttet, bamset, rund, fed, flæsket, tøndeformet, rullemarie, flæskebjerg, stor, kraftig, robust, polstret, blød…
Hvilket ord foretrækker du? Hvilke er de værste?
Er jeg den eneste, der hellere vil kaldes for en stor, fed rullemarie, end ‘overvægtig’ eller ‘kraftig’? Det er de pæne ord, der er de værste.






Ved det sku ikke helt.. Tror bare .. man er vokset op med den der om at “tykke”/”fede” whatever er grimme ord, så det e rvel næsten ligemeget hvilket ord man vælger, så har det negativ betydning. For andre i hverfald.
Stor tror jeg er min farvorit.. men overvægtig bare er noegt sundhedsplejesker siger.. Der er skuda ingen der siger overvægtig med mindre de er far tv2 news eller noget i den stil.
Sjovt, “stor” kan jeg ikke så godt lide. Det er for pænt. Og når det er for pænt, virker det meget nedladende i mit hoved. Hellere fed end stor, any day.
Ordet “overvægtig” er jeg specielt meget imod. Jeg undgår det for enhver pris. Det lugter nemlig rigtig meget af, at “du er ikke, som du skal være”.
Jeg kan til gengæld godt lide buttet, rund, trind, frodig og yppig. De lyder – synes jeg – alle som om man siger noget positivt om folk, når man udtaler dem. I modsætning til dig kan jeg egentlig også godt lide “stor” som en neutral betegnelse, men når du stiller det op, som du gør, kan jeg godt se, hvad du mener.
Ordet “fed” er jo på sin vis neutralt, men jeg kan ikke så godt lide det.
Folkene på “De tykkes befrielsesfront” kan bedst lide at bruge ordet tyk, men det er jeg heller ikke så vild med, for selv om det i mit hoved betyder noget nogenlunde positivt, vil flertallet opfatte det som noget negativt.
“Bamset” kan man bruge om mænd med pondus. Det synes jeg ikke rigtig passer på kvinder – jo, måske på enkelte, men ikke generelt på alle med ekstra pund omkring Ækvator.
Så er der jo rotund og rubensk, som du slet ikke nævner, og bare slet og ret “blød” er heller ikke tosset. Svulmende er så bombastisk igen, men ikke desto mindre er det nok det bedste til med ét ord at beskrive, hvad jeg inderst inde tænker, når jeg kommer for skade at nyde synet af et hunkønsvæsen med godt med huld ;O) .
“Velpolstret” kunne nok også gå i en snæver vending ved den rette lejlighed, og fyldig kan brugt rigtigt også gå an. Jeg kan finde på at bruge ordet “kraftig”, hvis jeg skal beskrive en kvinde for en anden person, mens hun ikke selv hører på det, men jeg ville ikke gøre det i hendes påhør – netop fordi det lugter af, at man diplomatisk prøver at pynte på virkeligheden.
Ord som robust og solid kan jeg egentlig også meget godt lide.
Og det må så være mit lille bidrag. :O)