
Amanda Palmer fra Dresden Dolls er kommet i kambolage med sit pladeselskab Roadrunner, fordi hun ikke ville skjule sin “fede mave” i videoen til hendes nye single. Det var ikke kommercielt godt, at vise hendes krop. Amanda er ikke fed. Amanda er ikke tyk. Amanda er ikke engang buttet – det er fuldstændig absurd! Det mener hendes fans også, så de har startet en hjemmeside for at støtte hende. Der uploader de billeder af deres egne maver, med protester. Protester der ikke siger man skal være tynd, men at Amanda for det første ER tynd, og at det er fuldstændig ligemeget med hendes størrelse. Siden hedder Rebellyon, tag et kig forbi. Minder meget om Bellies Are Beautiful som jeg før har skrevet om. Længere nede kan du se videoen. 1up til Amanda der ikke finder sig i det. Og jeg elsker hendes fans, som siger: Denne sag handler ikke bare om Amanda Palmers mave. Denne sag handler om hele verdens maver: store, små, behårede, strækmærkede, arrede, gravide; alle maver. Målet er at promovere et sundt kropssyn hos alle (ikke kun kvinder) og at protestere imod Barbie-seringen af kunstnere hos pladeselskaberne og i medierne. Dette er Amanda:






