Jeg kan se i mine statistikker, at jeg får mange besøg af folk der søger på google efter porno med fyldige kvinder. Det finder man så ikke her, kan jeg fortælle.
En fetish for fedme, kalder man det. BBW – big beautiful women – hedder det oftest i pornoens verden. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det, og hvad jeg mener om det. En del af mig får lyst til at skrige, “JEG ER IKKE EN FETISH!”. En anden del af mig er selvfølgelig glad for, at der ligefrem findes mennesker der foretrækker store størrelser. Jeg er det man kalder en sex-positive feminist, hvilket betyder at jeg intet har imod porno, skulle jeg nok lige nævne. Jeg synes dog klart der er en stor forskel på, om man tænder på at se fyldige former, eller om man gør det i sådan en grad, at det er kroppen og ikke mennesket der er vigtigst. Naturligvis er det kroppen der er vigtigst i pornoens verden, men i virkelighedens verden går det hele altså galt, hvis det er det, der betyder alt.
Jeg kunne ikke forestille mig at være i et forhold til en, hvor min størrelse var et faktor for, om han elskede mig eller ej – eller tændte på mig eller ej. Og det har heldigvis ikke været et problem i mit liv. Jeg må da gå ud fra, at de mænd jeg har haft forhold med, i hvert fald ikke er blevet afskrækket af min størrelse, men jeg har heller aldrig været sammen med en, der havde en baggrund der fortalte, at han ligefrem foretrak store størrelser. Jeg forstår også godt, at der er mænd der ikke kan lide min størrelse, hvilket er helt okay i min bog, er en ting jeg måske også skulle nævne. Jeg har jo også selv mine præferencer, det har alle. Men af erfaring ved jeg, at en mand behøver ikke være en høj spinkel italiensk mand, med langt mørkt hår, for at jeg kan elske ham.
Jeg er lidt kommet ud på et sidespor, da jeg synes det er et svært emne at skrive om, fordi jeg ikke kan tage stilling. Det eneste jeg er nået frem til gennem mange års tanker, er at jeg synes det er fedt at der er mennesker der tænder på store størrelser, men lige så snart former bliver til en fetish, på samme måde som en pisk er for en masochist (intet galt med SM, bare en sammenligning i forhold til objektificering), så synes jeg det går galt.
Hvad er dine tanker om det hele?
Feederism er et kaptitel for sig selv i begrebet fedmefetish. Kender du det? En feeder, eller en såkaldt ‘opmuntrer’, er en mand der tænder på at opfede sin kæreste eller kone. Det er i mine øjne en fuldstændig syg måde at se på menneskekroppen, og jeg kan overhovedet ikke finde tro på, at en feeder virkelig elskede den person hvis krop han ødelagde – but then again, det kan (kan – er sjældent!) jo være det samme i bodybuilderverdenen. Grundlæggende går jeg dog ind for, etisk set, at man selv bestemmer hvad man gør ved sin krop – det betyder bare ikke, at jeg synes det er moralsk rigtigt at en anden person ligefrem opmuntrer til dette.
Personligt har jeg intet mod mænd, der tænder på “fede kvinder eller fyldige kvinder”, så længe det også er personen bag kroppen, der er i centrum – men jeg har altid haft ekstremt svært ved at forstå feederism…
Jeg synes som dig at det er sygt..
Det er lige et indlæg, som jeg kan snakke med om. Jeg står på en måde med et ben i alt det dér fedme/feeder/feedee/BBW-noget.
Først et par korrektioner og præciseringer: BBW eller Big Beautiful Women er bare et pænt ord for frodige kvinder. Det bruges OGSÅ i pornoindustrien, ja, men hvad bliver ikke brugt der? Derimod er “Plumpers” næsten udelukkende en betegnelse brugt på de lumre sider, så jeg sørger for at skrive BBW -plumpers -sex -porn, hvis jeg søger efter dem i google. Så er det værste siet fra, og det mere seriøse stof er tilbage.
Personlig hader jeg porno, men interesserer mig for frodige kvinder. Forklaring følger:
Jeg kan GODT lide, at der er noget og endda meget at holde om, og jeg holder MEGET af kvinder med en stor appetit. Der er for mig ligesom noget saliggørende ved at se maden, man har fremstillet, forsvinde i en glad mund, og endnu bedre er det, hvis noget af det bliver siddende på sidebenene af lillemor.
Når det er sagt, så er jeg IKKE til de dér amerikanske ekstreme tilfælde, som har været brugt på fjernsyn med kvinder på langt over 200kg og deres mænd, der ikke vil lade dem tabe sig, selv om de er blevet decideret syge af deres høje vægt.
Jeg stejler ved det, der fuldstændig ubestrideligt er godt og grundigt usundt, og jeg tror ikke på, at mennesker på 200kg kan være sunde og leve et langt liv uden hebredsproblemer.
Nu kommer der så lidt af en selvmodsigelse, for jeg tænder primært på indvider af det modsatte køn i størrelsen 130kg eller m.a.o. med et BMI på omkring 50. Er det nemt? Nej! Er det noget, man kan leve med uden dårlig samvittighed? Ikke jeg i hvert fald! Er det nemt for hustruen, som jeg elsker for det menneske, hun er, og som jeg deler så godt som alle mine tanker med, at vide, at det mest erotiske, hun kan gøre for mig, er at tage på? Nej! Jeg trøster mig med, at det i det mindste ikke er kvinder på 200 kg, jeg tænder på, men jeg kan godt gætte mig til, at når jeg selv kan se lige igennem normalvægtige kvinder og hen på hende, der er dobbelt så stor, så er der nok også nogle, der har det ca. som jeg, bare med endnu større kvinder. Om det er sygt ved jeg ikke, men det bliver det, hvis man trækker det ned over hovedet på andre mennesker, som tager skade af det på én eller anden måde.
Der findes jo – tro det eller ej – kvinder som også ØNSKER at tage på og blive store, større end jeg bryder mig om. Der er ikke mange, men de er der, og de er ikke blevet tvunget af nogen, de har bare lyst selv. Enten kan vi vælge at kalde det sygt, eller også kan vi kalde det mennesker i udkanten af statistikken: De sjældne individer, der afviger stærkt fra gennemsnittet, og som gennemsnittet derfor har meget svært ved at forstå.
Jeg mener, at der skal være plads til det, så længe det som sagt ikke går ud over andre end dem selv.
Jeg har selv lavet en hjemmeside, hvor jeg prøver at behandle problematikken. Prøv at google efter “rundtersmukt”
Til sidst vil jeg påpege, at på en måde er der jo også noget sygt ved mænd, som ikke kan tolerere, hvis kæresten bliver for rund om mavsen og enten kræver, at hun taber sig eller slet og ret dropper hende for en slankere model. Så har de jo også bare elsket udseendet og ikke personen indeni.
“BBW eller Big Beautiful Women er bare et pænt ord for frodige kvinder”
Ja det startede som et neutralt ord, men for mig er det klart associeret med porno nu, for det er dér, ordet mest bliver brugt. Du kan jo selv se det på google som du nævner – når man søger på bbw kommer der kun 5 sider ud af 30 op, som ikke handler om direkte porno. Og ud af de 5 er der en butik der sælger døre, et vikarbureau, en kunstside, fruens blog og bbw magazine, som var dem der opfandt begrebet.
“Til sidst vil jeg påpege, at på en måde er der jo også noget sygt ved mænd, som ikke kan tolerere, hvis kæresten bliver for rund om mavsen..”
Jamen hvad nu hvis din kone tabte sig og blev et nips? Ville det betyde noget? Det lyder sådan, og hvis du selv vil forståes, må du jo også kunne forstå mænd der ikke kan klare deller. Om det er rigtigt eller forkert ved jeg ikke, men jeg synes det er trist, klart.
“Jeg mener, at der skal være plads til det, så længe det som sagt ikke går ud over andre end dem selv.”
Jamen det GÅR ud over andre. Feederism har hundredetusinder af medlemmer i grupper og communities over hele nettet, hvor de rådgiver hinanden, dømmer hinandens billeder og “fremskridt” i vægtøgning, deler tips om hvilket mad der feder mest, og hvordan man skjuler det for resten af verden. Og ved du hvad? Det er præcis det samme anorektikere og bulimikere gør i såkaldte pro ana/mia communities. Der er der hundredetusindevis der rådgiver hinanden, dømmer hinandens billeder og viser fremskridt i vægttab, deler tips om hvilket mad der feder mindst, og ideer til hvordan man skjuler det for resten af verden.
Det er lige sygt, og begge grupper trænger til lige så meget hjælp.
Hmm…
Du har nok delvis ret, men jeg synes også, at du dømmer hårdt og hurtigt.
Som alt andet kan ting gradbøjes, og det kan det, vi her taler om, også.
Hvis min kone tabte sig og blev et nips, hvilket hun har lyst til, så skulle jeg være et dumt svin, hvis jeg ikke blev ved med at elske hende. Ja, jeg vil være trist i nogen tid, for jeg mener, at et parforhold består af to ting: Den vigtigste er kærligheden, for uden den intet fornuftigt forhold. Den anden del er at tænde på hinanden, og det rummer mange aspekter, heriblandt også kropslige/udseendemæssige, om man vil det eller ej.
Så ja, hvad angår den kropslige tiltrækning ville det i starten betyde noget, men da jeg også elsker min kone, vil det gå over, når jeg vænner mig til det. Jeg synes, hun er smuk, uanset hvad hun vejer, men når det er sagt, kan jeg også godt lide, at der er noget at holde om, som jeg allerede har sagt.
mht. om BBW er pornorelateret eller ej, så ved jeg ikke, hvad jeg skal sige. Selvfølgelig giver antallet af googlehits et godt billlede af, hvad et ord bruges til, men jeg synes da, at jeg læser mange helt sobre og anstændige sider rundt omkring, som bruger BBW uden at blinke.
Jeg foretrækker klart sider som din frem for alt for rabiate feeder/feedee-sider, for det er, som du selv mener, at gå for vidt. Jeg har læst ikke bar lidt men meget på og om disse sider, og det er bestemt ikke alt, jeg bryder mig om at læse. Omvendt mener jeg ikke, at man kan skære disse mennesker over én kam og kalde dem syge. Jeg tror, du kan finde syge mennesker alle steder, men det er da heldigvis ikke dem, der er flest af.
Og ja, jeg prøver faktisk at forstå mænd og kvinder, der ikke kan klare deller, men omvendt mener jeg også at have ret, når jeg siger, at det er noget, de har lært ikke at synes om. Kigger man tilbage i tiden, så havde kvinderne og kvindeidealerne altså noget mere sul på sidebenene, end hvad der fremstilles som ideelt i dag. De mennsker, der ikke kan klare deller, skal så bare heller ikke lade deres væmmelse gå ud over dem, der HAR dellerne, og det mener jeg er et kæmpe problem i den vestlige verden. Mange mennesker har det forfærdeligt med deres krop, fordi de frygter, hvad andre tænker, eller fordi andre ikke kan holde mund med hvad de tænker. Jeg tror ikke disse bemærkninger, blikke og stikpiller hjælper ret mange. Tværtimod.
Den gruppe af feeders/feedees, du beskriver, udgør efter min mening et lille mindretal i forhold til gruppen af mennesker, der bare slet og ret synes, at frodige former også er smukke og har brug for nogle andre at tale med det om. Jeg har læst om mange mennesker, der fortæller om deres skyldfølelse i forhold til det at holde af noget unormalt. De har det ikke godt med at fantasere om, at kæresten tager på, og de ville helst ikke have det sådan, faktisk. Det blev der lavet en uofficiel undersøgelse af på én af siderne, kan jeg huske.
Ja, gruppen af mennesker, der sammenligner og kommenterer vægtøgning, er der også. Igen: Er det sygt? Det er da i hvert fald ikke normalt, men mange af de mennesker, der rådgiver hinanden, gør det da heldigvis kun med henblik på at øge deres egen vægt. Jeg oplever ofte, at folk, der kommer med indlæg som “Hvordan kan jeg få kæresten til at tage på, uden at hun lægger mærke til det” o.lign. får en negativ modtagelse. Jeg synes, at dette i hvert fald bekræfter, at de største stemmer i disse communities har en eller anden form for moral om, at det kun må gå ud over dem, der selv ønsker det.
Din sammenligning med anorektikere og bulimikere er rimelig. Jeg kan kun sige til forsvar for “de fede grupper”, at kroppen er længere tid om at tage skade, end den er den anden vej. Man kan lettere veje 150kg og leve længe med det, end man kan veje 35 kg. Det sidste er farligere end det første, men jeg ved godt, at det ikke ligefrem er noget præmieargument.
whoah this blog is magnificent i like studying your posts.
Keep up the good work! You already know, lots of persons are looking round for this info, you
could aid them greatly.