… for jeg har tabt 25 ki-i-ilo, kan du gætte hvem jeg er?
Har du gættet dem?
1 – Renee Zellweger / 2 – Nicole Richie / 3 – Madonna / 4 – Amy Winehouse
5 – Lindsay Lohan / 6 – Jennifer Connelly / 7 – Christina Ricci
8 – Courtney Love / 9 – Teri Hatcher / 10 – Sophie Dahl
Her er de så i dag:
Der er ikke noget galt med, at være tynd. Det rager ikke andre. Og om det er kønt eller ej, er fuldstændig ligegyldigt. Men der er tydeligvis noget galt i Hollywood. Og det budskab, kvinderne sender. Og det, vi andre kræver af selv samme kvinder.
Ih, hvor cute. Keely er Pierce “Bond” Brosnans kone. Hun blev verdenskendt for nogle år siden, fordi hun tillod sig at have en normal krop og tage bikini på. Se link. Pierce var så cool at bede folk om at holde kæft, og fortalte hvor glad han var for hende og hendes former.
Jeg ønsker mig enormt meget Bagdad Café på DVD, for den jeg havde afgik ved ridsedøden i oktober. Det er den film med Marianne Sägebrecht hvor hun spiller den tyske turist Miss Jasmin, der efter et skænderi med sin mand ender på en café midt i den amerikanske ørken. Et trist, deprimerende sted – men det ændres efter Miss Jasmin dukker op. En fyldig kvinde hendes livs rolle.
Der findes faktisk en del film der som hovedemne tager fat på vores syn på kvindekroppen. En af dem så jeg endelig her i nat fordi jeg er søvnløs – det er en amerikansk film fra 2003, med America Ferrera i hovedrollen. Hende fra Ugly Betty. En serie jeg i øvrigt aldrig har kunnet holde ud at se, da hele tanken om at America skulle være grim er fuldstændig latterlig i mit hoved. Nå, men i 2003 vejede hun 20 kilo mere end hun gør i dag, hvor hun nærmest kan betragtes som tynd. Filmen handler om Ana, en 17-årig latinamerikansk pige i Los Angeles. Hendes mor er ekstremt modbydelig overfor hendes udseende, kommer konstant med kommentarer og snakker om at hun aldrig finder en mand, sådan som hun ser ud. Ana er stærk nok til at sige sin mor imod på det område, men der er selvfølgelig også andre problemer involveret. Her er en af de bedste scener fra filmen. Der er mange stærke scener, især en hvor hun har sex for første gang, men den her lå allerede på YouTube.
Dagens tyksak er Nikki, som var med i Hairspray. Hun er også med i en film der hedder Queen Sized, men den har ikke været vist i Danmark endnu. Filmen handler om Nikki, en tyk gymnasieelev der bliver nomineret til homecoming queen som en joke. Her har hun i øvrigt IGIGI kjoler på, som hun næsten altid har på den røde løber. Jeg elsker trenchcoatkjolen, men den er tydeligt bevis for, at IGIGI kjoler er meget lange til lave mennesker – den er ment til at gå til knæene. Hun er 1.47, og ser skøn ud, men guldkjolen er sikkert blivet forkortet lidt.
Jennifer var med i American Idol i tredje sæson, og filmen Dreamgirls som hun vandt en Oscar for – og en BAFTA, Golden Globe og SAG Award. Folk er vilde med hendes stemme, og har taget imod hende uafhængigt af hendes størrelse. Alligevel synes hun det var nødvendigt at fjerne halvdelen af sin krop i Photoshop, på hendes nye album der kommer til september. Billederne er taget på samme tidspunkt sidste måned. Først er hun størrelse 46 – PUF MAGI – så er hun størrelse 36. Photoshop er enhver kvindes drøm, for så behøver man ikke tænke på den åndsvage bums og den ugle i håret der ødelægger hele billedet, og ingen tvivl om at det er helt okay at bruge i modeverdenen – men at fjerne halvdelen af sin krop er sgu for drastisk.
I fredags var der premiere på en ny film – en dramakomedie der må siges at være den første af sin slags.
Lydia bor i Californien, er fed og kæmper med selvaccept. Hun er medlem af en fedmeacceptgruppe, hvilket i bund og grund er det samme som denne blog går ud på; at dræbe fordomme om fedme. Så findes der dog hundredvis af grader, former og måder det gøres på. Nogle mener at alle grader af fedme er ligegyldigt i forhold til helbredet, nogle vil bare accepteres som de er. En dag hvor gruppen er samlet, dukker Darcy op. Darcy er anorektiker, og vil være med i gruppen fordi hun kæmper med, at hun føler sig fed, og håber dermed at en gruppe omkring fedmeaccept kan hjælpe med hendes forhold til overvægt.
Darcy får dog ikke lov til at deltage i gruppen. Men Lydia og Darcy begynder så småt at snakke sammen og bliver venner, og her fra går snakken så om selvtillid, selvværd, spiseforstyrrelser, fedmeaccept, venskab, ensomhed. Dramaet i filmen kommer sig af, at Darcy får en kæreste og vil have Lydia til at lære hende at være anorektisk. Og det siger instruktøren så, vil have store konsekvenser for deres liv fremover – hvad det så end betyder!
Filmen er instrueret og skrevet af Glenn Gers, som har arbejdet med teater, film og tv mange år, hvilket blandt andet har resulteret i en Emmy. Senest har han skrevet Mad Money (2008) med Diane Keaton, Queen Latifah (en tyksak!), Katie Holmes og Ted Danson. Instruktøren er en mand der har en størrelse 52 kone, så man må da gå ud fra, at emnet behandles med respekt. Han fortæller, at han ved der ikke er et let svar på problematikkerne, men at det er lige derfor han har lavet filmen.
Det er helt sikkert en film jeg skal se. Det er helt sikkert en film jeg tror, jeg kan bruge til noget. Jeg er 25 år, hvilket vil sige at jeg lige nåede at komme med på den bølge, der betød for teenagere i Danmark, at vægt lige pludselig betød dramatisk meget i forhold til før i tiden. Min barndomsveninde har kæmpet med anoreksi i 12 år. En veninde fra skolen kæmpede med bulimi i mange år. Jeg selv kæmper med, at god mad bare smager fucking fantastisk, og at jeg vil unde mig den glæde, samtidig med at være accepteret i samfundet. Stort set alle venner og bekendte gennem hele min opvækst har kæmpet med synet på deres egen krop, og det omverden synes at mene den kan kræve af os – hvem det så end er. Og undervejs vejer, måler og dømmer vi hinanden, tror alle andre har styr på det hele, og prøver at indordne os. Og det er vist lige det, filmen handler om.
Det er en indiefilm, hvilket vil sige at den højst sandsynligt ikke kommer til Danmark, og kun bliver vist i mindre biografer i USA. Men jeg håber meget instruktøren sørger for, at resten af verden kan købe den online snart – han har i hvert fald fået internationale distributionsaftaler. Længere nede er der et interview med de to hovedroller, mixet med traileren for filmen.
Mia Amber er i Danmark kun kendt for en mindre rolle i filmen Road Trip – men hvis du har set filmen og du selv er tyk, ved du garanteret lige hvem hun er. Nemlig hende kæmpen, der kunne forføre mikromanden, uden at tage pis på fede mennesker. Tværtimod formåede hun at få seerne til at forstå, at vi altså også kan fange mænds interesse.
I dag er hun lidt mindre, men stadig tyk. Hun arbejder som plus-size model, og har været hovednavnet for Ashley Stewart – en af de helt store kæder indenfor tøj i store størrelser.
Læs et fedt interview her, og tjek hendes hjemmeside.
Dette er en blog om tykke, voluptiøse, flomsede, frodige, velforsynede, kvapsede, fyldige, yppige, buttede, bamsede, runde, fede og polstrede piger og kvinder.
Dette er en blog der handler om alt andet end slankekure. Her er der i stedet sat fokus på at leve livet, med lidt ekstra klumper her og dér.
Tyk! 