Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Dagens Tyksak – Marritt

Marritt er blandt andet model for Igigi. Se hende i action lige her.

Jeg skrev om Evans forleden, men der er selvfølgelig også andre engelske butikker. Det fede ved engelske butikker er, at du kan få så meget tøj der ikke findes herhjemme, og eftersom det er indenfor EU skal du ikke betale told og dansk moms. De engelske tøjstørrelser hedder noget andet end de danske. Alle butikker har dog deres eget system, det kender de fleste – jeg selv kan passe alt fra 46 til 52. Så husk altid at kigge på butikkens måleskema, og tjek hvor du passer ind i deres størrelsesskema. Det er så surt at skulle sende tøj tilbage. Her er en liste med fede engelske butikker. Portoen er danske kroner og kan se lidt skræmmende ud, men danske netbutikker er altså ikke billigere på det område. Der findes selvfølgelig mange flere butikker end der er på denne liste, men kun en brøkdel leverer til Danmark.

_________________________________________________________________

Engelske tøjstørrelser

10=38 | 12=40 | 14=42 | 16=44 | 18=46 | 20=48 | 22=50
24=52 | 26=54 | 28=56 | 30=58 | 32=60 | 34=62 | 36=64

_________________________________________________________________

Tall Girls | 36-50 | Specialbutik med fedt tøj til høje kvinder og mænd | Porto 115

Long Tall Sally | 36-50 | Mere fedt tøj til høje kvinder | Porto ?

Curvety | 42-64 | Sælger Igigi, Kiyonna, Size Appeal, b&lu, Biluzik mm. | Porto 96

Sosienna | 44-58 | Ungt og modent i alle prisklasser, designertøj | Porto 115

Latest Thing | 36-50 | Lille samling xl bælter | Porto 35

Evans | 42-60 | En af mine yndlingsbutikker | Porto 48

Artigiano | 36-58 | Design inspireret af Milans catwalk | Porto 145

Love Isis | 42-56 | Sælger Igigi og Kiyonna | Porto 65

Anna Scholz | 40-56 | Dyrt men lækkert design | Porto ?

Boden | 36-48 | Butik i stil med Ellos | Porto 48

Elvi | 44-56 | Halvmodent tøj i den høje prisklasse | Porto 96

Yours | 42-60 | Ungt og halvmodent til okay priser | Porto 67-144

François Boucher

François Boucher
Head of a Young Girl, cirka 1740-1750
Hermitage, Sankt Petersborg

Melissa

Evans

At købe tøj online fra et andet land kan godt være lidt dyrt. Især hvis man ender med et stykke tøj der skal byttes fordi det ikke sidder så godt, da man ikke havde tjekket den enkelte butiks størrelsesorden. Evans er en engelsk butik der sælger tøj i størrelse 42-56. De prøver virkelig prøver at hjælpe med at finde din størrelse – de har en udførlig beskrivelse af hvordan du måler, og hvilken form tøjet har. Desuden laver de tøj til både lave, gennemsnittet og høje.

Det bedste ved Evans er, at det koster 5 pund altså 48 kroner at få sendt en pakke til Danmark, lige meget hvor tung den er. Det er så billigt, at ikke engang halvdelen af de danske butikker kan klare det til samme pris. England er indenfor EU, hvilket betyder at du ikke skal betale hverken told eller dansk moms. Selve butikken ville jeg sætte i samme kategori som H&M – IKKE Big is Beautiful-kollektionen, men det tøj der hænger ude blandt de små størrelser. De har gode og mindre gode ting, men det er jo altid smag og behag. Priserne er også som H&M, dog uden de helt billige valg.

Tag og smut forbi Evans og se om der er noget du kan lide. Deres størrelsesguide er lige her. Jeg hjælper gerne med at oversætte hvis der noget der er lidt for volapyk. Har du købt fra udlandet før? Er der et fedt sted du kan anbefale?

Kailee er en model fra New York, og hun er skøn! Fra det sidste billede: Hun er voluptiøs og stolt. Kailee O’Sullivan, en plus size model, føler sig ikke presset til at tabe vægt. “Nu er det bedste tidspunkt til at have former!”, siger hun, og henviser til Jennifer Hudson og America Ferrera, der knuste stereotyper dette år. “At se de kroppe i spotlight har hjulpet mig til at være mere tilfreds med min egen. Jeg ville elske at være i stand til at gøre det for andre kvinder. Jeg har set for mange piger gøre skade på sig selv, bare fordi de vil være tynde”. Se hende i levende live her.

I aftes så jeg Sveriges TV4-program Kalla Fakta. Deres formål er at undersøge og afsløre politikere, magthavere og samfundsfænomener. Denne gang handlede det om en dreng, Morgan, der som 13-årig for tre år siden, blev fjernet fra hjemmet fordi han vejede for meget.

Den gang vejede han 128 kilo og havde problemer med selvtilliden på grund af mobning. Han havde ikke altid vejet så meget, men var altid blevet mobbet. En dag hvor han var i skole, kom to mennesker fra socialforvaltningen og kørte ham væk. De fortalte, at de skulle snakke og han ville komme tilbage til skolen senere. Det gjorde han ikke. I stedet blev han anbragt på et hjem med kriminelle unge, og blev forbudt at snakke med sin mor. En 13-årig dreng, der ud af det blå blev fjernet og ikke måtte snakke med sin mor, fordi han vejede for meget. Socialforvaltningen sagde, at de gjorde det fordi han og moderen havde et symbiotisk forhold – de var for tætte på hinanden. De kunne ikke forklare hvorfor de mente dette, men en fra socialforvaltningen snakkede senere med moderen i en time. En time, EFTER han var blevet fjernet. Han blev mishandlet på hjemmet, og stak af så mange gange at han til sidst kom på et familiehjem. Der boede han under usle, beskidte forhold med en dreng der var voldsomt kriminel, som overfaldt ham fysisk. Men det var bedre end at bo med en mor, han havde et tæt forhold til. For at lade et barn være overvægtig, er værre end at fjerne en 13-årig fra alt kontakt til sin mor.

Sagen endte to år efter med en retssag, hvor drengens advokat heldigvis fik overbevist alle, om alle hullerne i sagen. Et af socialforvaltningens formål med fjernelsen fra hans mor havde været, at han skulle tabe sig – men i løbet af de tre år, havde han taget 20 kilo mere på. Altså kunne socialforvaltningen ikke løse hans overspisning bedre end hans mor. Og han er nu hjemme igen.

Jeg påstår ikke, at jeg kender alle fakta i denne sag – men det vigtigste faktum er, at drengen blev fjernet, fordi socialforvaltningen mente, at han var for overvægtig. Og at Morgan aldrig selv ville fjernes, og åbenlyst ikke forstod hvad socialforvaltningen mente, når de sagde at hans mor havde misbrugt ham. Han vejede 128 kilo – er det værd at fjerne et barn fra sin mor på grund af det? Jeg snakker om et barn der vejede for meget, ikke et barn der blev seksuelt og fysisk misbrugt. Ikke et barn, der var lænket til sin seng på grund af fedme. Men et barn, der var blevet mobbet hele livet, og havde så dårlig selvtillid, at han gik til maden for at finde noget positivt. Et barn der havde en spiseforstyrrelse.

Skal man fjerne et barn fra dets familie og trygge omgivelser på grund af overvægt? Nej sgu! Det er så stort et indgreb i et barns udvikling, at man ikke fatter det før man selv har oplevet det. Og at gøre det for noget så trivielt som overvægt (trivielt i forhold til fysisk/psykisk misbrug) er vanvittigt.

Vi har alle set billeder fra USA af babyer der vejer så meget som et seksårigt barn. Det er ikke sundt, selvfølgelig er det ikke det. Men man kan bare gøre så meget andet for det barn, end at skade det for livet ved at fjerne det. Det de gjorde mod Morgan, var statsfinansieret mobning og børnemishandling. Færdig punktum.

Jeg troede kun sådan noget skete i England og USA. Men åbenbart sker det kun et par hundrede kilometer her fra.

Du kan se nogle enkelte klip fra Kalla Fakta her.

Drømmefangerne

Aage Arbjerg Hansen 1998

20% & 50% rabat på PAS

Hey – der er 20% rabat på PAS tøj hos Venus & Mars XL i dag, og kun i dag. Både i butikkerne og online. PAS er et af de dyre mærker, så 20% kan mærkes.

Men HUSK endelig at kigge om Urbanstyle har det stykke PAS tøj du vil have før du køber det hos Venus & Mars XL, for der er stadig 50% rabat på PAS og alt andet hos Urbanstyle!

Karen er en belgisk operasanger og plusmodel.

Dear Starlet

Dear Starlet er et nyt dansk tøjmærke i størrelse 42-56. Det findes ikke i de fysiske butikker endnu, men kan købes via La Diva. Prisklassen er i den højest mulige – den ligger mellem 1299 og 3679 kroner! Personligt synes jeg ikke designet er så meget værd, det er det for bleh til, der er ikke rigtig noget der stikker frem og siger wow. Her er hvad designeren Amalie Egholm siger om Dear Starlet:

“Med devisen om, at alle kvinder har ret til lækkert og eksklusivt design, uanset firgurtype og kropsvolumen, har vores beklædningsvirksomhed Vision Tex ApS set dagens lys. Vi ønsker, via brandet ”Dear Starlet”, at kommentere tidens snævre syn på kvindeidealet, og bidrage med en åben og bred fortolkning af kvindekroppens æstetiske værdier. Visionen bag Vision Tex ApS er at skabe brands, der med hver deres designprofil kan skabe modetøj til kvinder i størrelse 42-56, som understreger og bruger den kvindelige volumen, frem for at kamuflerer den og gennem kurverne væk. ”Dear Starlet” henvender sig til den passionerede og udfordrende kvinde, som er villig til at tage del i modeverden og indetage den plads hun fortjener. Som den attråværdige voluminøse kvinde, i en skarp og powerfuld pendant til de eksisterende idealer. Brandet “Dear Starlet” er positioneret som “advanced” i high-price segmentet. Kollektionerne udvikles på en sådan vis, at der tages højde for 7 eksisterende figurtyper og beklædningen fremstilles udelukkende af materialer som skænker en luksuriøs komfort.”

Hvad synes du om Dear Starlet? Undskyld Amalie, men det ligner en H&M BiB kollektion bare med en tidoblet pris, og det er ikke positivt ment. Du kan læse et interview med Amalie her. Jeg glæder mig til at se, om næste sæson er bedre.

Whitney Thompson

Whitney Thompson som vandt America’s Next Top Model sæson 10, som den første plus-size model nogensinde, var gæst i Tyra Banks talkshow i torsdags. Hun er størrelse 40, og normalt går grænsen på denne blog altså ved størrelse 42. Så hun er ikke dagens tyksak, men synes alligevel jeg lige ville nævne, at hun faktisk sagde piger havde sagt en masse gode ting til hende. “Jeg søgte hjælp for en spiseforstyrrelse på grund af dig”, “jeg havde en bikini på i dag, fordi jeg så hvor selvsikker du var”. Jeg synes det er vanvittigt at hun kaldes plus size, men det er nu engang virkeligheden i modeverdenen, og at hun kan bringe lidt glæde er vel helt fint. Hvad synes du, da du så hende vinde?

Kelsey er 22 år og fra Los Angeles. Hun har været model for mange store plusmærker såsom Torrid og Igigi. I love her.

Mangler du noget?

Hey, tag lige at stem her, hvis der er noget du synes bloggen mangler. Du kan stemme på flere muligheder samtidig, og nederst hvor der står “other” kan du i feltet skrive, hvis noget helt andet end svarmulighederne er dit svar.

Det her er en skulptur der står på Louvre i Paris. Man mener den er lavet mellem 1567–1320 før kristus, og at kroppen er lavet efter den ægyptiske dronning Nefertitis krop. Navnet Nefertiti betyder “den smukke er kommet“.

Victoria er 24 år og fra Los Angeles.

Beth Ditto i Pop Magazine

Beth Ditto var i Pop Magazine sidste år, hvor hun havde en fotosession med en prettyboy i tøj specielt designet til hende. Af Yves Saint Laurent, Giles Deacon, Proenza Schouler, Prada og Hussein Chalayan! Min blog eksisterede ikke den gang, men synes ikke i skulle snydes for de billeder. Mange synes hun er en smule nasty, men det er så også det, hun sigter mod. White trash fat ass, og jeg elsker, at hun tør. Glæder mig til at The Gossip kommer til Danmark igen. Jeg har i øvrigt en samling fantastiske billeder fra deres koncert i Lille Vega i 2007, dem kunne jeg jo også lige smide herop en anden gang. Der er flere billeder fra Pop Magazine lige her.




Dagens Tyksak – Joanna

Joanna er 23 og fra New York.

Øv, hvor er det bare et surt vejr at cykle i, frem og tilbage til skole og arbejde. Jeg har heldigvis noget godt regntøj der holder mig tør, men det er bare noget kedeligt sort North Field til mænd. Det var det eneste jeg kunne finde, da jeg skulle bruge et nyt sæt for tre-fire år siden. Sidenhen er der kommet flere valg, men det er ikke ligefrem fordi markedet bugner med regntøj til kvinder i størrelse 42 og op. I hvert fald ikke regntøj i fedt design, som jo er blevet sindssygt populært de sidste par år. Men regntøj skal man jo bruge. Her er lidt af det jeg kunne finde. Tryk på billederne for at komme videre til varen. Har du fundet en rigtig fed regnjakke et andet sted?



Nostalchic skrev om Miss Van forleden, og den ville jeg lige hoppe med på. Miss Van er en fransk kunstner der laver værker med kvinder der har former. Selv kalder hun det ‘poupées’; en blanding af pinups og mangafigurer, og hun sætter dem i en modsætningsfuld verden af naivitet og seksualitet. Hun startede i 1993 med at dekorere vægge i Toulouse, med maling i stedet for normal grafitti. Sidenhen har hun dekoreret vægge rundt omkring i verden, og har udstillet på gallerier i Europa og USA. Du kan se flere billeder på hendes hjemmeside eller på Flickr.

Dagens tysksak er Kecia der er model for Carmakoma – hun var nemlig i Go’ Aften Danmark i aftes! Sammen med Mike Ljungstrøm fra RaiDen fortalte hun om, at være ung homoseksuel. Du kan se indslaget på Sputnik.

Dagens Tyksak – Stephanie

Stephanie er en model fra Ohio.

Real Women Have Curves

Der findes faktisk en del film der som hovedemne tager fat på vores syn på kvindekroppen. En af dem så jeg endelig her i nat fordi jeg er søvnløs – det er en amerikansk film fra 2003, med America Ferrera i hovedrollen. Hende fra Ugly Betty. En serie jeg i øvrigt aldrig har kunnet holde ud at se, da hele tanken om at America skulle være grim er fuldstændig latterlig i mit hoved. Nå, men i 2003 vejede hun 20 kilo mere end hun gør i dag, hvor hun nærmest kan betragtes som tynd. Filmen handler om Ana, en 17-årig latinamerikansk pige i Los Angeles. Hendes mor er ekstremt modbydelig overfor hendes udseende, kommer konstant med kommentarer og snakker om at hun aldrig finder en mand, sådan som hun ser ud. Ana er stærk nok til at sige sin mor imod på det område, men der er selvfølgelig også andre problemer involveret. Her er en af de bedste scener fra filmen. Der er mange stærke scener, især en hvor hun har sex for første gang, men den her lå allerede på YouTube.

Milan fashion week startede i går, og designeren Elena Miro’ er den eneste plusdesigner der er repræsenteret i modeugen. Alle hendes runwaymodeller er størrelse 44, meeen det tror jeg nu ikke helt på. Elena Miro’ er et italiensk plusmærke der har eksisteret siden 70erne. Man kan desværre ikke købe tøjet i Danmark, men hvis du kommer forbi Harrods i England, så husk visakortet hvis du er til klassisk tøj.



Dagens Tyksak – Liza

Liza er 27 år og fra Californien.

Klara fra den svenske blog Kurvigheter skrev lige om en deltager fra Sveriges Idol 2008. 27-årige LouLou Lamotte – tjek lige hende!

Dagens Tyksak – Rosamund

Rosamund er en model fra New York.