Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Skuespillerinder’ Category

… for jeg har tabt 25 ki-i-ilo, kan du gætte hvem jeg er?

iqb1

Har du gættet dem?

iqb2

1 – Renee Zellweger / 2 – Nicole Richie / 3 – Madonna / 4 – Amy Winehouse
5 – Lindsay Lohan / 6 – Jennifer Connelly / 7 – Christina Ricci
8 – Courtney Love /  9 – Teri Hatcher / 10 – Sophie Dahl

Her er de så i dag:

iqb3

Der er ikke noget galt med, at være tynd. Det rager ikke andre. Og om det er kønt eller ej, er fuldstændig ligegyldigt. Men der er tydeligvis noget galt i Hollywood. Og det budskab, kvinderne sender. Og det, vi andre kræver af selv samme kvinder.

Billeder fra Sociological Images

Read Full Post »

51nrmnztepl_ss500_

Kære Julemand,

Mia Tyler, datter af Steven Tyler og søster til Liv Tyler, hun er plusmodel. Det er blandt andet det hun har skrevet om i sin selvbiografi Creating Myself: How I Learned That Beauty Comes in All Shapes, Sizes, and Packages, Including Me. Den udkom i august, og den kunne jeg godt tænke mig at læse. Om ikke andet så bare fordi den har en fantastisk titel. Så den ønsker jeg mig i julegave!

Hilsen Tykke

Read Full Post »

Kan du huske hendes dans i undertøj? Har du overhovedet set den? Jeg følger ikke med i serien, men har mange gange hørt om denne famøse dans. Folk mente det var vildt modigt, fordi Sara Ramirez er en fyldig kvinde. Fyldig og fyldig… Well, i hvert fald i Hollywood. Her er klippet – bare fordi! Det er kun 20 sekunder langt, så du spilder ikke hele din arbejdsdag ved at se den.

Read Full Post »


Kvinden der har haft flere skift på vægten end Oprah, kvinden der har gennemgået den ene plastikoperation efter den anden, kvinden der har fået snøret maven sammen med vanvittige sideeffekter, og kæmpet med sindet hele livet, bliver i dag 58 år.

Det lader til, at hun i dag er blevet okay med sin krop. Så okay, at hun i hvert fald lader det grå hår gro i fred, spiser det hun har lyst til, og giver penge til velgørenhed i stedet for plastikkirurger.

Tillykke, Roseanne.

Read Full Post »

Wow, hun er sgu da skøn. Kender du Kirsten? Jeg har ikke lagt mærke til hende før. Det er en amerikansk skuespiller med norske aner. Hun er sidst i 30erne og åbenbart totalt ligeglad med at det er forbudt at gå i skørt tøj i hendes alder og størrelse. Fantastisk. Hun er fast med i Criminal Minds som kører på Kanal 5. I 2007 spillede hun hovedrollen i et teaterstykke i Los Angeles – Fat Pig. Det var en historie om en såkaldt lækker mand Tom (Scott Wolf, og ja okay han er ret lækker, men jeg kan bare ikke se ham som andet end den sørgelige klynkende egocentrerede Bailey fra Party of Five) der falder for Helen – en tyk bibliotekar der egentlig er okay med sin størrelse. Men det er ildeset i Toms omgangskreds, og det kæmper han med. Anmeldelser skriver om, at Tom og Helen har en million sengesamtaler om kvindekroppen, synet på selv samme, krav til kvinden, selvtillid, fordomme. Det er sidenhen blevet solgt videre til andre scener, og lige nu spiller et andet hold skuespillere stykket i London.

Read Full Post »



Lillian Russell var en amerikansk skuespillerinde og sangerinde der levede fra år 1860 til 1922. Hun var kendt for at have stil og være smuk – en tyksak!? Hun levede et eventyrligt liv med rolle efter rolle i teatre over det hele, penge i posevis, fester, velgørenhed. I 1940 blev der lavet en dramafilm om hende. Hendes mor var i øvrigt Cynthia Leonard, som var den første kvinde der prøvede at blive borgmester i New York – i 1888, længe før kvinder overhovedet havde stemmeret i USA. Flere billeder her.

Read Full Post »

Der findes faktisk en del film der som hovedemne tager fat på vores syn på kvindekroppen. En af dem så jeg endelig her i nat fordi jeg er søvnløs – det er en amerikansk film fra 2003, med America Ferrera i hovedrollen. Hende fra Ugly Betty. En serie jeg i øvrigt aldrig har kunnet holde ud at se, da hele tanken om at America skulle være grim er fuldstændig latterlig i mit hoved. Nå, men i 2003 vejede hun 20 kilo mere end hun gør i dag, hvor hun nærmest kan betragtes som tynd. Filmen handler om Ana, en 17-årig latinamerikansk pige i Los Angeles. Hendes mor er ekstremt modbydelig overfor hendes udseende, kommer konstant med kommentarer og snakker om at hun aldrig finder en mand, sådan som hun ser ud. Ana er stærk nok til at sige sin mor imod på det område, men der er selvfølgelig også andre problemer involveret. Her er en af de bedste scener fra filmen. Der er mange stærke scener, især en hvor hun har sex for første gang, men den her lå allerede på YouTube.

Read Full Post »

Jeg render lidt rundt og gør rent mens Emmy 2008 fra i går aftes kører i baggrunden, og lagde lige mærke til Chandra Wilson. Hende der spiller Miranda Bailey i Grey’s Anatomy (serien med hele to fyldige kvinder, hende og Sara Ramirez). Hun var nomineret i en kategori men vandt ikke. Anyway, jeg synes bare hun var køn, kunne næsten ikke genkende hende. Men kjolen er jeg overhovedet ikke vild med. Den sidder ikke særlig godt, får hendes barm til at ligne en stor klump i stedet for to små. Og den der sølvdims i midten kommer til at ligne der er en lynlås midt på hendes mave. Slidsen i kjolen for neden får kjolen til at ligne en buksedragt. Nå, jeg må hellere komme videre med rengøringen.

Hvad synes du?

Read Full Post »

Chloe er en engelsk model hos MOT Models og uddannet skuespiller.

Read Full Post »

Katherine Heigl XXL

Ellos – Cardigan | Duoboots – Ballerina | Matas – Hårbøjle
Venus & Mars XL – Nederdel | XLpiger – Skjorte | Venus & Mars XL – Bælte

Read Full Post »

Mary-Kate Olsen XL

Man behøver ikke være size zero for at ligne Mary-Kate. Meget kan man sige om hende, men hun er altså et stilikon. Jeg har dog valgt de lidt mindre outrerede udgaver af hende. Jesse & The Rippers 4-ever!

CarmaKoma – Læderlookjakke | CarmaKoma – Frakke | Fifty Six – Skjorte
Venus & Mars XL – Shorts | Venus & Mars XL – Grå bluse | Ellos – Skinny Jeans
E-Scarf – Tørklæde | Gucci – Solbrille | Esprit – Støvle

Read Full Post »

Do Not Disturb

Niecy Nash som Molly
Niecy Nash som Rhonda

Der var en ny amerikansk serie i fjerneren onsdag, Do Not Disturb. Bare en almindelig sitcom om kolleger på et hotel. Men hovedpersonen er fyldig, og en af bipersonerne er meget fyldig. Når vi nu ikke kan få lov til at være med i Blæverly og Gossip Girl, er det da godt der er plads til os i komediens verden. Ofte er det dog roller som den fjollede biperson der skal sikre et grin fra tid til anden, men dog sjældent har hovedhistorien.

Men det havde de to fyldige kvinder i seriens første afsnit! Se, den starter med, at kollegerne sidder og snakker om et brev der er blevet sendt ind til et dirty blad, om en fyr der har haft en heftig *båt* *beep* affære på deres hotel, med en af de ansatte. Og der er ingen der kan regne ud hvem det er, men de tror det er fyren der altid nedlægger kvinderne. De bliver alle sammen sendt på sexchikanekursus. Lidt efter finder hovedpersonen Rhonda ud af, at en af securityfolkene er vild med hende, og så er der action. Der kommer dog også en del fatjokes om den anden fyldige kvinde, Molly. Hun fortæller til en ung, tynd blondine at hun er model, og blondinen mener at hun ikke ved, hvad ordet ‘model’ betyder, at hun bruger det forkert. Ha-ha… Ha.

Jolene Purdy som Rhonda
Jolene Purdy som Molly

Men sidste scene i afsnittet finder man så ud af, at det er Molly, der har haft den heftige affære, da hun møder en tynd, RET lækker fyr udenfor hotellet, og de begynder at snakke om det, og flirte. Hey! Det er fandme sjældent.

Hovedpersonen er fyldig – det er sket måske fem gange de sidste 10 år i en sitcom – to af gangene blev de på magisk vis tynde lige pludselig (Dwight i Nikki, og Claude i Less Than Perfect). Hovedpersonen har en fling med en pisselækker mand i første afsnit. Bipersonen er ret fyldig, og er alligevel den, der har fået rollen som hende der kan noget i sengen. Eller rettere, på bordet i kantinen. Og det er taget i betragtning af, at resten af kvinderne er tynde, perfekte mennesker i lårkorte kjoler og luderboots. Og så er hendes fyr ikke engang den typiske normale mand, som fyldige kvinder har i sitcoms – næh han er ung og ret lækker.

Selve serien er ikke så voldsomt sjov, men jeg tror nok lige jeg skal følge med lidt endnu, nu hvor jeg er okay i deres univers. Den kommer nok til Danmark om et halvt års tid, men du kan følge med på diverse streaming-sider.

Read Full Post »

Beverly Hills 90210

Jeg er lidt glad for Beverly Hills 90210, det indrømmer jeg gerne. Det er de fleste danske hunkøn nok, da den jo har været på skærmen i bedste sendetid hver dag i 15 år. Så jeg måtte naturligvis også lige se den nye udgave af serien. Den virker okay indtil videre, men det er slet ikke som den originale Blæverly. Det ville dog også være en smule tamt, at serien igen handlede om ingen sex før ægteskab, og at drikke to øl til en fest og blive smidt ud af skolen af den grund. Så i stedet handler den om bold, blowjobs og bitches. Jeg giver den lige en chance.

En ting jeg dog hurtigt lagde mærke til, var hvor tynde hovedpersonerne er. Her taler jeg ikke om, at man kan se tydelige kraveben og så videre – men skulderknogler og ribben der stikker ud alle steder. Der var ramaskrig over hvor tynde tøserne var i 1990erne, alt det der med at “kun otte mennesker i verden er så tynde” blah blah blah. Pigernes størrelse er så gået fra 36 dengang til 30 (det famøse amerikanske size zero) i dag. Og der er ikke nogen der snakker om det, sådan er det bare. Jeg har intet imod at kvinder og piger er tynde, det kan såmænd være flot nok. Jeg var vild med Kate Moss da jeg var teenager, hun var jo om nogen eksemplet på tynde modeller. Hvis hun havde startet ud i dag, havde hun bare aldrig fået en chance, da hun er to størrelser større end nye modeller i dag. Det er der så heller ikke nogen der snakker om. Hun er stadig eksemplet på den tynde model der er en dårlig rollemodel.

Det er vildt mærkeligt så drastisk som idealet er skiftet i løbet af det sidste årti.

Den nye Brenda

Brenda 1 & 2

Kelly 1 og 2

Kelly 1 og 2

Valerie 1 og 2

Valerie 1 og 2

Read Full Post »

Jeg kan godt lide at finde danskere til dagens tyksak-indlæg, men der er altså bare ikke så mange der er kommet igennem nåleøjet, og er blevet så kendte at jeg kender dem. Jeg faldt dog lige over Else Frölich, der var en dansk skuespillere der levede fra 1880 til 1960. Hun nåede at være med i over 66 stumfilm, sang og stod også på teaterscenen i mange europæiske lande. Der er desværre ikke mange billeder af hende derude. De her er fra år 1911!

Read Full Post »

Dagens tyksak er Nikki, som var med i Hairspray. Hun er også med i en film der hedder Queen Sized, men den har ikke været vist i Danmark endnu. Filmen handler om Nikki, en tyk gymnasieelev der bliver nomineret til homecoming queen som en joke. Her har hun i øvrigt IGIGI kjoler på, som hun næsten altid har på den røde løber. Jeg elsker trenchcoatkjolen, men den er tydeligt bevis for, at IGIGI kjoler er meget lange til lave mennesker – den er ment til at gå til knæene. Hun er 1.47, og ser skøn ud, men guldkjolen er sikkert blivet forkortet lidt.

Read Full Post »

Jeg læste lige en artikel om Jennifer Hudson, og det faktum at halvdelen af hendes krop mangler på coveret af det nye album, som jeg skrev om her på bloggen for nogle dage siden.

Journalisten skulle til at interviewe Jennifer, men inden fik han at vide af en publicist, at han ikke måtte spørge Jennifer om 1) hendes albumcover, 2) hendes privatliv. Privatlivet forstår jeg, men hendes cover? Det er da noget af det mest skøre jeg længe har hørt om. Coverbilledet kommer til at være hendes image det næste år, og så vil hun ikke snakke om det? Hun har aldrig snakket om det, og vil aldrig snakke om det. Journalisten blev smidt ud af rummet inden Jennifer kom, fordi han insisterede på, at snakke om coveret. “The album cover is an integral part of the marketing campaign for Jennifer, I told her. I said that’s fair game in context of promotion.” Manden har jo fuldstændig ret.

Journalisten fandt i øvrigt ud af, at det var Jennifer selv der havde frabedt sig spørgsmål om coveret. Come on, Jennifer. Det er altså bare dårlig stil.

Jeg håber hun begynder at snakke om det cover på et eller andet tidspunkt. Det er så åbenlyst fake, og det er skide ærgeligt at hun synes der var behov for det. Hun er jo perfekt som hun er.

Read Full Post »

Jennifer var med i American Idol i tredje sæson, og filmen Dreamgirls som hun vandt en Oscar for – og en BAFTA, Golden Globe og SAG Award. Folk er vilde med hendes stemme, og har taget imod hende uafhængigt af hendes størrelse. Alligevel synes hun det var nødvendigt at fjerne halvdelen af sin krop i Photoshop, på hendes nye album der kommer til september. Billederne er taget på samme tidspunkt sidste måned. Først er hun størrelse 46 – PUF MAGI – så er hun størrelse 36. Photoshop er enhver kvindes drøm, for så behøver man ikke tænke på den åndsvage bums og den ugle i håret der ødelægger hele billedet, og ingen tvivl om at det er helt okay at bruge i modeverdenen – men at fjerne halvdelen af sin krop er sgu for drastisk.

Hvad synes du?

Read Full Post »

Celine er en fransk sanger, musiker, skuespiller og model i stor udgave.

Read Full Post »

Mia Amber er i Danmark kun kendt for en mindre rolle i filmen Road Trip – men hvis du har set filmen og du selv er tyk, ved du garanteret lige hvem hun er. Nemlig hende kæmpen, der kunne forføre mikromanden, uden at tage pis på fede mennesker. Tværtimod formåede hun at få seerne til at forstå, at vi altså også kan fange mænds interesse.

I dag er hun lidt mindre, men stadig tyk. Hun arbejder som plus-size model, og har været hovednavnet for Ashley Stewart – en af de helt store kæder indenfor tøj i store størrelser.

Læs et fedt interview her, og tjek hendes hjemmeside.

Read Full Post »

Da skuespilleren Camryn Manheim modtog en Emmy i 1999, løftede hun den op i luften og sagde “THIS is for all the FAT girls!”. Hun fulgte op med en autobiografi og one-woman show kaldet “Wake up, I’m fat!”, hvor hun satte fokus på hendes omverdens besættelse af at skulle være tynd, og blev straks rollemodel for mange.

I Danmark er hun kendt for mange roller i komakassen – Chicago Hope, Ally, Will & Grace, Boston Public, Two and a Half Men, L Word, How I Met Your Mother, Ghost Whisperer… Jeg kunne blive ved. Tjek hendes hjemmeside, og læs en fed biografi her.

Read Full Post »