Jeg læste lige en artikel om Jennifer Hudson, og det faktum at halvdelen af hendes krop mangler på coveret af det nye album, som jeg skrev om her på bloggen for nogle dage siden.
Journalisten skulle til at interviewe Jennifer, men inden fik han at vide af en publicist, at han ikke måtte spørge Jennifer om 1) hendes albumcover, 2) hendes privatliv. Privatlivet forstår jeg, men hendes cover? Det er da noget af det mest skøre jeg længe har hørt om. Coverbilledet kommer til at være hendes image det næste år, og så vil hun ikke snakke om det? Hun har aldrig snakket om det, og vil aldrig snakke om det. Journalisten blev smidt ud af rummet inden Jennifer kom, fordi han insisterede på, at snakke om coveret. “The album cover is an integral part of the marketing campaign for Jennifer, I told her. I said that’s fair game in context of promotion.” Manden har jo fuldstændig ret.
Journalisten fandt i øvrigt ud af, at det var Jennifer selv der havde frabedt sig spørgsmål om coveret. Come on, Jennifer. Det er altså bare dårlig stil.
Jeg håber hun begynder at snakke om det cover på et eller andet tidspunkt. Det er så åbenlyst fake, og det er skide ærgeligt at hun synes der var behov for det. Hun er jo perfekt som hun er.
Skriv en kommentar