Hvem skal være det nye ansigt for Carmakoma?

Screenshot fra bt.dk

Så har bt.dk åbnet for stemmer på de 10 finalister. Hvem vil du stemme på? Jeg ved det ikke helt endnu – enten Stine eller Line. Synes det er lidt ærgeligt, at Carmakoma har valgt den top – det er ikke ligefrem deres bedste design, de svømmer lidt i den og forsvinder i mængden. Hvad synes du?

Se billeder og stem lige her

Husk også at se videoklippet med pigerne.

Read Full Post »

Danielle fra Stylista

Realityshows og mig går ikke så godt sammen. Jeg hader det. Det hele går bare ud på, at svine hinanden til, og vinde en præmie ved at være et røvhul. Det er ikke fordi jeg er en kultursnob på det område (♡90210♡). Det gør mig bare i dårligt humør. Jeg har bedre ting, at bruge min tid på. Og der findes rigeligt med konflikter i den virkelige verden.

Men. I efteråret startede der et nyt show, Stylista, hvor en række deltagere konkurrerede om, at blive assisterende redaktør på Elle. En af dem var Danielle, en pluskvinde. Og eftersom det er så sjældent at se pluskvinder generelt i fjernsynet, for slet ikke at snakke i et program der handler om mode, blev jeg nødt til, at tage mig sammen til at se det for nogle uger siden. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det var da godt nok det dummeste, nedværdigende tv jeg længe har set. Hele første afsnit handlede kun om Danielles vægt, og at hendes vægt gjorde de andre deltagere utilpas. Det sagde de med direkte ord! “It’s the elephant in the room…. eeehh no pun intented”.

Det er jo ren had – snart skal tykke vel også tage specielle busser for at undgå, at gøre de hvide mennesker – øh tynde mennesker – utilpasse. Til hvilket Danielle heldigvis kunne svare for sig; “I’m not disgusting, I’m like, normal!”. True dat.

Fatter ikke, at Elle seriøst kan stå bag sådan en konkurrence. Det er Elle-bladet der sætter fokus på Danielles vægt. Det er dem, der gør det til et problem.

Det er fandme intet under, at så mange læsere af Elle og andre modeblade sulter sig selv og kaster det op, de så får spist.

Aldrig mere reality tv. Håber ikke det kommer til Danmark.

Read Full Post »

Danmarks første modelkonkurrence for kvinder med kurver

Jeg er lidt sent ude – men hvis du har BT fra i går den 1. februar, så tjek lige siden med Kecia Lie og informationer om en konkurrence for kvinder med kurver. Der står intet om det på Carmakomas hjemmeside eller BT endnu, men konkurrencen blev lanceret i går søndag. Det er samme journalist der står bag, som sidste gang Carmakoma var i avisen – Katja Maria Salomonsen.

Nå, men hvor kom jeg fra. Konkurrencen. Jeg synes det er skønt sådan noget sker her i Danmark. Men at det lige skulle ske via BT er noget nær det modsætningsfulde jeg længe har oplevet. Avisen, der hver eneste dag fortæller dig, at du bliver lykkelig hvis du prøver den her slankekur, og fortæller dig du er forkert, hvis du ikke har en flad mave – det er nu den avis, der vil ændre hvordan du ser på dig selv gennem en modelkonkurrence for kurvede kvinder. Yes, det siger de. Du må ikke eksistere, kun når vi lige har lyst til at sætte fokus på dig.

Ja, jeg er mavesur. Synes bare det skulle gøres rigtigt, hvis det endelig skulle gøres. Og BT har absolut INTET med kropsaccept at gøre. Bare her den anden dag, havde de en latterlig artikel der nedladende fortalte kvinder med former, hvordan de skulle opføre sig for at være gode i sengen – så tablo/stupidt som det kan være.

Men ehm, hvis du har lyst til at deltage, så er der her lidt informationer om konkurrencen:

Alder: 18-40

Højde: Minimum 1.67 cm høj

Størrelse: Mellem 42-52

Sådan gør du: Send et portræt og et billede af din fulde figur, samt information om alder, højde, størrelse og kontaktmuligheder til kvinder@bt.dk (skriv MODEL i emnefeltet). Eller via post til Kun for Kvinder/BT A/S Gammel Mønt 1, 1006 København K.

Deadline: 13. februar 2009 kl. 14.

10 finalister udvælges. Finalister skal komme til photoshoot i København den 15. februar, hvor der vil blive taget billeder og filmet små interviews der bliver en del af BT’s hjemmeside.

Vindere offentliggøres den 26. februar 2009

1. præmie: Bliv model for Carmakomas efterår/vinterkolletion 2009. Gavekort på 5000 og produkter fra L’Oreal og Beaute Pacifique.

2. præmie: BT’s læsere vinder andenpræmien – gavekort på 3000, og produkter fra L’Oreal og Beaute Pacifique.

3-10. præmie: Goodiebag med ting fra Carmakoma, L’Oreal og Beaute Pacifique.

Read Full Post »

Kecia Lie – en dansk plusmodel

Jeg spurgte forleden modellen Kecia Lie om hun havde lyst til et interview med bloggen. Det er der kommet et lille interview ud af, hvor hun blandt andet fortæller lidt om, hvordan hun kom ind i branchen, og hvad hun mener om plusmoden for unge i Danmark. Fotograf: Lars Wahl.

Hvor gammel er du, og hvad laver du til hverdag?
Jeg er 21 år gammel og ser mig selv i fremtiden som tatovør/piercer – i hvert fald indenfor genren.

Du vil måske være den nye Kat Von D? Hvad er det der fanger ved hende?
Det ville gøre mig stolt at kunne gå i hendes fodspor hvis man kan sige det sådan. Hun er en håndværker der har styr på sit håndværk. Det der fanger mig ved hende er, at hun er helt sin egen, og gør tingene på helt sin egen måde, hvilket man kan se i Miami Ink og LA Ink som jeg er stor tilhænger af. Det der tiltrækker mig ved hele den verden er, at folk udsmykker og udtrykker sig må en måde som er helt unik, trods de fleste nu har en tatovering, men at man kan gøre noget personligt den vej og udtrykke sig sådan.

Hvordan startede du som model – var det noget du selv opsøgte?
Jeg havde for cirka to-tre år siden lavet en profil på statisten.dk, men havde skrevet mig ledig som statist i film og reklamer, da jeg vitterligt ingen forhåbninger om at blive model havde. Men jeg havde faktisk glemt alt om at jeg havde profilen. Så ringede Heidie som er en af designerne for CarmaKoma, og spurgte om jeg ikke ville komme til casting dagen efter. Jeg sagde selvfølgelig jo tak, og efter nogle prøvebilleder og en lille samtale ringede hun en uge efter, og spurgte om jeg havde lyst til at være med.

Har du et andet bureau end Statisten, er det noget du har prøvet at finde eller er du tilfreds med Statisten?
Jeg er tilknyttet Statisten og en lille smule onlinecasting. Men er pt. ved at lave et portfolio klar til at kunne opsøge bureauer.

Har du arbejdet for andre end Carmakoma? Jeg tænker, der er nok ikke den store interesse for plusmodeller her i landet.
Nej jeg har kun arbejdet for CarmaKoma og fået lavet billeder til B.T gennem dem. Nej desværre er der ikke den store interesse for plusmodeller. De fleste plusmodeller for tøjkæder er størrelse 40-42 og hvis man er heldig så 44 med, men jeg syntes det kunne være fedt at opsøge modelbureauer, også dem der ikke har plusmodeller, og søge jobs, lidt rebel er man vel, selvom det kunne ende med et afslag. Og så måske få brudt idealbilledet.

Har du nogle gode råd til andre piger der har lyst til at blive model, uden at have den gennemsnitlige modelstørrelse 34?
Der findes mange fotografer som er dygtige og billige, så hvis man vil den vej tror jeg, at få taget nogle billeder man selv syntes ”lige er mig” og poste dem på castingsider og lignende, så skal der nok komme noget.

Kender du andre danske eller udenlandske plusmodeller?
Jeg kender ikke nogen af navn men syntes efter at have søgt rundt på nettet, at der er mange super flotte plusmodeller, som jeg klart nupper fif af, og ser som rollemodeller.

Er der en kendt pluskvinde du rigtig godt kan lide?
Jeg er helt pjattet med Beth Ditto! Syntes hun er så sej! Hun er fuldstændig ligeglad med hvad folk synes, og hvis hun vil have lårkort på hvor man kan se mere eller mindre alting, så gør hun det bare. Hun er min muse. Carmakoma har også brugt hende som inspirationskilde for deres kollektion, og jeg syntes ingen anden kunne være bedre.

Hvad siger folk til dig, når du fortæller du er plusmodel?
Jeg har endnu ikke mødt rynkede næser, tværtimod, alle har syntes det er super fede billeder og at tøjet er rigtig lækkert. Der er mange som har været på Carmakomas hjemmeside og set tøjet, men da nogle af mine veninder ikke er i plusstørrelser, har de fået lang næse da de ikke har kunne få noget i deres størrelser.

Fortæl lidt om din stil – hvad går du helst i, hvad er fedt?
Jeg har mere eller mindre faktisk altid gået i kjole, det er meget sjældent jeg har bukser på. Meget af mit tøj er også sort, enten med print eller striber, prikker og lign. Og så med masser af accessories. Det er ikke rigtig nogen bestemt stil, det er meget blandet, og kommer meget an på humøret. Men kjoler med seler er klart favoritten.

Er det virkelig så svært for unge at finde tøj her i Danmark, der ikke er til… Bogenses bibliotekar Bente på 64 år? Er det bare fordi vi er kræsne, og bare skal være tilfredse med det, designere gider lave til os der har former?
Jeg syntes selv det har været rigtig svært. Selvom der findes mange plusbutikker er mange af dem som du siger er til bibliotekar Bente på 64 år. Der er også kædebutikker som H&M og topshop, hvor de også går lidt op i størrelserne, men nok ikke altid har haft en pluspige at prøve det på – for tit sidder det helt forkert. Jeg går tit på amerikanske sider og kigger, for det er tit de har masser af lækkert tøj. Det er så bare prisen der trykker lidt. Men jeg er meget kræsen selv, og tager alle butikker på min vej, også konebutikker, for mange gange kan der godt hænge en enkel ting der falder lige i min smag. Jeg shopper selvfølgelig hos Carmakoma, da der er meget som er min stil og som jeg syntes er lækkert. Ellers som sagt, så der mange butikker jeg går i som man normalt ikke ville gå i hvor jeg finder noget jeg bare skal have. Jeg syr også selv lidt, hvis jeg finder en kjole jeg syntes om, som jeg syntes mangler lidt af mit eget præg, det kan være nogle seler, knapper, stropper eller lignende. Så syr jeg det.

Er du glad for din krop? Nu ved jeg fra dit interview i Go’ Aften Danmark, at du som barn var på julemærkehjem. Ønsker du stadig at tabe dig?
Da jeg var 11 år gammel vejede jeg 77 kilo, og endte med at tabe mig 14 kilo mens jeg var på julemærkehjem. Men jeg så det som, at gå fra overvægtig til “slanks grimme ansigt”, og dem der før havde mobbet mig, blev jeg venner med da jeg kom tilbage. Så jeg tror det er bestemt for mig (hvis man kan sige det sådan) at jeg skal være en fyldig pige. Jeg tror alle store piger ville kunne nikke genkende til, at nogle dage kan være rigtig dårlige, hvor man tænker det værste om sig selv og står og tager fat i sine håndtag, og tænker man burde tabe sig. Og andre gange kan man være helt på toppen og syntes man er verdens skønneste! Jeg elsker når jeg skal ud, og det kan være en tur på café, bytur eller bare noget hyggeligt kom sammen, at så give den helt gas med kunstige øjenvipper, stiletter og hele molevitten! Man skaber sin egen lykke.

Hvordan er det at være en pluskvinde i Danmark? Er det noget du bemærker? Tror du folk behandler dig anderledes?
I realiteten ja, lige som at hvis jeg havde haft anoreksi var der sikkert også nogen der ville have behandlet mig anderledes. Eller hvis jeg havde mange bumser eller havde en stor næse. Men ikke at jeg bliver behandlet anderledes, end alle andre mennesker der ikke ligner idealbilledet. Jeg tror det er vigtigt, at man ikke hænger sig for meget i hvad andre mener om en selv når det er negativt. Jeg hader det nye billede for det ”sunde” Danmark. At man nu kan melde sig til fitness som otteårig, og at alt skal handle om sundhed hvis der ikke lige er andet at snakke om i nyhederne. Jeg er selv storryger og storforbruger af cola og kaffe. Men jeg tror, at hvis man hele tiden hænger sig i hvad der er sundt og hvad der er usundt, bliver alt så farligt at vi ikke kan tillade os at gøre noget, før medierne og alle de ”kloge” siger at det er okay. Men så snart jeg får ”syntes du ikke du skal tabe dig lidt” smidt i hovedet tænker jeg nej. For jeg er med tiden blevet glad for den jeg er, og for hvad jeg står for.

Read Full Post »

Keely Shaye Smith ved Golden Globe 09

Ih, hvor cute. Keely er Pierce “Bond” Brosnans kone. Hun blev verdenskendt for nogle år siden, fordi hun tillod sig at have en normal krop og tage bikini på. Se link. Pierce var så cool at bede folk om at holde kæft, og fortalte hvor glad han var for hende og hendes former.

Read Full Post »

9. december – Oprah

Kære Julemand, jeg ønsker mig en stor pose selvaccept, og du må meget gerne sende den direkte til Oprah. I dag har hun nemlig sendt en pressemeddelelse ud, hvor hun undskylder for at veje 90 kilo – og det er bare slet ikke noget hun skal undskylde for. Kate fra Shapely Prose har skrevet et brev til hende, og jeg har fået lov til at oversætte til dansk.

__________________________________________

Kære Oprah,

Please stop. Please. Og det mener jeg ikke på en ond måde. Please stop med at gøre dette mod dig selv.

For et par måneder siden interviewede du mig via Skype, og vi havde en lille snak som ikke endte med at komme med i programmet. “Kate, jeg forstår du har en blog – fortæl os lidt om den”. Og jeg sagde; “Jeg skriver om kropssyn og selvaccept”. Det er mit standardsvar til folk der måske ikke lige er forberedte til at høre ordene “fat” og “acceptance” lige ved siden af hinanden. Lyden var lidt dårlig på Skype, så jeg kunne knap høre hvad du svarede tilbage. Det tog mig et øjeblik at gennemarbejde dit svar, alt imens jeg var helt “åh gud, Oprah sagde lige noget og jeg ved ikke hvad det var, og nu skal jeg forsøge at svare på det uden at lyde som en idiot”. Men så gav det lige pludselig mening. Du svarede, “Jeg arbejder stadig på det” (selvaccept). Og jeg sagde så – fordi jeg var i panik og følte at du allerede havde ventet halvanden dag på mit svar – “Øhm… Øhm…. Held og lykke!”. Her er hvad jeg ville svare, hvis jeg havde mulighed for at gøre det om: “Det gør vi alle”.

Vi arbejder alle stadig på det, selv mig, selv folk der har stået med fat acceptance banneret i årtier længere end jeg. Vi arbejder alle stadig på det, fordi budskaberne er hårde og ubøjelige – budskaberne der fortæller os, at vi skal hade os selv, sulte os selv, gøre slankekure til et deltidsjob (for vores helbred!). Budskaberne der fortæller os at vi aldrig vil blive elsket hvis vi lader tingene stå til, budskaberne der fortæller at der kun er én acceptabel kvindekrop, og at du og jeg begge er for tykke til det, og du er for sort til det, og millioner af kvinder  – størstedelen af os faktisk – er alt for NOGET (selv for tynd) til at have den krop. De budskaber er ubøjelige, og at afvise dem og gå imod, involverer et bevidst valg hver evigt eneste dag.

Nogle dage føler du, at det ville være meget lettere at få dit gamle deltidsjob tilbage – især når du har gjort det så mange gange, i så mange år, at du kunne gøre det i søvne. Alt du er nødt til at gøre, er at afsætte tre-fire timer dagligt til motion, at være besat af hvad du skal spise næste gang og forberede det, stoppe med at lytte til din krop, drop fritidsinteresser og sociale aktiviteter for at give tid til deltidsjobbet, genopfriske alle tips og tricks når det kommer til at undgå at spise i julen, på restauranter, hos dine venner, til din egen fødselsdagsfest. Overbevis dig selv om at salatdressing ikke smager godt nok til at gøre op for de negative effekter det har på dit arbejde, snak konstant om hvad du IKKE spiser og hvor godt det får dig til at føle, i håb om at nogle af dine venner vil tage samme ensomme deltidsjob – og allervigtigst, skal du fortsætte med religiøst at tro, at din krop er en vammel grim hadefuld ting, der skal straffes og reduceres. Så længe du virkelig tror det, er resten ikke så svært at følge op på, når du er blevet vant til det (igen).

Nogle dage lyder alt dette meget lettere end at ignorere budskabet. Især når du tænker på al den ros du vil få, når du har tabt dig, eller hvor godt det føles når du tager en kjole på i en mindre størrelse (den følelse går dog hurtigt væk, som den skal, ellers mister du motivationen til at fortsætte), hvordan folk vil behandle dig bedre, så længe der er mindre og mindre af dig. Det forstår jeg godt.

Men jeg stoppede med at indfri budskaberne. Og jeg ville ønske, du gjorde det samme, for du er meget klogere end at falde for det igen.

Det dræber mig at høre dig sige ting som; “Jeg kan ikke forstå at jeg efter alle disse år, med alt jeg ved om hvordan man skal gøre, stadig snakker om min vægt. Jeg kigger på mit tyndere jeg og tænker, hvordan lod jeg dette ske igen?”. Skat, du lod ikke dette ske igen. Din krop lod det ske igen, fordi din krop fandme ikke GIDER være tynd. Og hver eneste gang du opsiger dit deltidsjob, eller bare gør det til et fritidsjob, siger din krop “tak gud!”, og starter med at ophobe fedt igen. Det sker for størstedelen af os. Jeg ved du er en kvinde der er vant til at trodse dårlige odds, men der er altså ingen skam i at have en krop, der reagerer på slankekure på præcis samme måde som stort set alle andre.

Du siger, at du har spist for meget og motioneret for lidt. Måske er det endda sandt. Men at definere “for meget” og “for lidt” er svært, og når du gør det i samme kontekst som skam og selvhad, er resultatet at du kommer frem til værdier der repræsenterer straf, ikke sund moderation. Når jeg ser dig sige ting som, “Jeg var så frustreret at jeg begyndte at spise lige hvad jeg ville – og det er aldrig godt”, så bliver jeg helt.. åh. Oprah, det har vi snakket om. Voksne kvinder har tilladelse til, at spise LIGE HVAD DE VIL. For at pointere, har vi tilladelse til at VILLE. At mange af os tror at noget vi vil, er lig med “aldrig en god idé”, er hjerteskærende og til at blive rasende over.

Du siger også, undskyldende, “Jeg satte i hvert fald ikke et eksempel”. Men det gjorde du nu, bare ikke det gode eksempel som du havde ønsket. Du er ikke en ideel rollemodel når det kommer til hverken slankekure eller selvaccept. Men ved det sidste er du – tilgiv mig hvis det lyder hårdt – en ideel lektion. En af de andre bloggere sendte mig i morges linket til artiklen om Oprah, og skrev hendes egen respons;

Den væsentligste tanke jeg havde var, “Tak Oprah, fordi du viser at min kamp med at opgive slankekure er den rigtige kamp”. Jeg har kæmpet med slankekur-dæmonerne i denne uge, men denne artikel hjalp. Jeg nægter at kigge tilbage på mit liv i hendes alder, og se den samme historie og samme had til min krop.

Altså sætter du et fantastisk eksempel – du viser verden at intet pengebeløb, eller hårdt arbejde, eller disciplin (den skyld du føler over at tage den lette vej, come on, kom ikke og fortæl mig at Oprah mangler selvdisciplin og målbevidsthed) kan gøre en stædig tyk krop til en tynd krop og forblive sådan i længden. Jeg ville bare ønske, for din skyld og for de millioner af kvinder der ser op til dig, at du kunne finde en måde at afholde dig fra at kæmpe med vægten, at tro du er en smuk kvinde – for det er du – som ikke behøver blive ved med, at undskylde for hvad hun spiser og hvilken kjolestørrelse hun bruger. Jeg ville ønske du kunne blive den rollemodel, som du er perfekt til at være, i stedet for at forsøge at blive den rollemodel du ikke er.

Du er blevet tykkere. Men du er stadig en af de mest dygtige kvinder på planeten. Du har stadig flere penge end Gud. Du giver stadig mange af de penge til normale mennesker og gør rigtige ting der hjælper normale mennesker. Jeg ved godt at der stadig findes mennesker heromkring der ikke kan lide dig, netop fordi du nægter at stoppe med at tro på at du kan, og at du burde være en tynd kvinde manifesterer sig selv alt for ofte med hjerteskærende, sårende budskaber om at tykke mennesker er dårlige mennesker, og tynde er gode. Jeg kan ikke lade være med at føle med dig, når jeg læser om din skam og had til dig selv. Jeg ved præcis hvor skabet står. Jeg får stadig alle de følelser og skal arbejde hårdt for at stoppe dem. Som jeg skulle have sagt til dig i det korte øjeblik hvor vi snakkede sammen; vi arbejder stadig på det alle sammen.

Jeg indrømmer at jeg er fristet til at være rasende på dig, fordi du spilder din fænomenale kraftfulde megafon på at promovere skam over kroppen, frem for at fortælle andre tykke kvinder, at de IKKE er dårlige, forkerte udisciplinerede mennesker. Men jeg kan ikke være rasende, for jeg ved lige præcis hvor høje og krævende de stemmer i dit hoved er, dem der siger; “det er lige meget at du er en af de mest succesfulde kvinder på jorden, for du lod dig selv blive tyk igen”. Jeg ved, at denne rene irrationalitet i den tankestrøm er alt andet end åbenlys, når du står midt i hadet til din egen krop. Stemmerne er for insisterende.

Så det jeg egentlig har tilbage at sige er hvad jeg allerede har sagt. Held og lykke. Jeg håber at du en af disse dage lærer at få fred med din krop. Og mand, når den dag kommer, så håber jeg godt nok at du træder frem på skærmen og fortæller dine millioner af seere, at droppe hadet til dig selv er omkring en bazillion gange mere udbytterig end at krænke og ydmyge dig selv, i overført betydning og bogstaveligt sagt. Dette er hvad jeg ved, er sandt.

Alt det bedste,
Kate

Direkte link til indlægget på Shapely Prose

Read Full Post »

Fat Beauty Contest

Anne og Estermarie har gjort opmærksom på at der i weekenden blev sendt et dokumentarprogram på SBSnet. Jeg nåede lige at se slutningen af sidste genudsendelse. Men hvis vi kender SBSnet ret, så skal de såmænd nok sende det igen. Og igen.

Anyway, programmet handlede om plusmodellen Charlotte Coyle, som i øvrigt er på listen over fremtidige dagens tyksak‘er. I 2006 startede hun Englands første plus-size skønhedskonkurrence, og i dokumentaren følger man hendes eventyr.

“Charlotte Coyle har en mission! Hun er fast besluttet på at arrangere en event, som vil revolutionere vores syn på store kvinder. Efter at have følt fordommene omkring buttede fotomodeller på egen krop i årevis har Charlotte nu besluttet sig for at afholde en skønhedskonkurrence for store kvinder i hjertet af Londons glamourøse West end. Det er bestemt et ambitiøst projekt og med en stram deadline, et næsten ikke eksisterende budget og med mange venlige politisk korrekte afslag, er det spørgsmålet, om Charlotte overhovedet kan føre sin drøm ud i livet. Dette dramatiske og underholdende dokumentarprogram følger en fantastisk rejse i Charlottes liv. Lige fra hendes egen triumf som vinder af en skønhedskonkurrence for store kvinder i en afkrog i USA til hendes møde med Londons glamourøse og trendy modeverden – og en masse buttede kvinder som kæmper desperat for at blive kronet som den smukkeste, store skønhedsdronning.”

Og så lige en efterlysning fra Anne; “Skulle der være nogen læsere hér, der kunne ha’ lyst til at binde an med at gøre det samme herhjemme, så lad os stikke hovederne sammen. I første omgang kan vi jo få kontakt med hinanden på denne blog”.

Så du programmet? Her kan du se et interview (man skulle tro hun havde norske aner, med den måde hun snakker på).

Read Full Post »

Fatshionista

Måske har du lagt mærke til en ny ting på bloggen – de fem billeder der hænger nede i højre side? De kommer direkte fra en gruppe på flickr, hvor en masse skønne teenagere og kvinder fra hele verden deler billeder af deres outfits, med tips om hvor det er købt. Kurvede kvinder, vel at bemærke. En fashionista er en der går op i mode – en fatshionista er en kurvet kvinde der går op i mode. Jeg har fulgt med via RSS i lang tid, og bliver hver dag overrasket over alle de fede billeder der dukker op.

Tøjet er oftest af mærker vi ikke kan få herhjemme, men der er masser af inspiration til hvordan du selv kan sætte tøj sammen. Og alle billederne er 100 procent bevis for, at tykke hunkøn ikke skal gemme sig i store sorte sække. Billederne her er små da det jo ikke er mine billeder – men hvis du klikker på dem, kommer du videre til større format. Du kan følge med på selve siden, via RSS eller bare her på bloggen nede til højre, da billederne opdateres automatisk når nye bliver lagt op mange gange om dagen.

Flickrgruppen er en søstergruppe til et ekstremt aktivt livejournal community af samme navn – der kan du også følge med. Det er lettest, hvis du bliver medlem af livejournal, for der er en del der kun lader medlemmer se deres indlæg. Men det er ikke absolut nødvendigt, med mindre du gerne selv vil deltage i debatterne og poste indlæg. Fatshionista på livejournal er en blanding af daglige outfits, fat acceptance og spørgsmål om alt fra hvor man kan finde prikkede leggins til den rigtige bh. Hver fredag er der mulighed for at købe og sælge tøj medlemmer imellem – og jeg siger jer, der er fedt tøj i overflod.

Read Full Post »

7. december – The Forbidden Body: Why Being Fat Is Not A Sin

Kære Julemand,

Jeg så en dag en anmeldelse på Saxo over en bog der hedder The Forbidden Body: Why Being Fat Is Not A Sin. Titlen fængede først, men anmeldelsen fangede mig. Og den koster kun 99,95. Så den vil jeg meget gerne have under juletræet i år.

En fantastisk bog om fedt, følelser og diskrimination
Henriette (13. november 2002)

“Denne bog bør læses af alle, uanset størrelse, som har en interesse i den kultur der omgiver os. Den åbner ens øjne for at der idag stadig foregår åbenlys diskrimination. Bovey illustrerer hvordan man som tyk/fed/overvægtig idag har ufattelig svært ved at færdes på lige fod med andre mennesker hvad angår jobansættelse, at finde en partner eller i det hele taget blive behandlet med venlighed. Hun afslører hvorledes læger leder slaget mod de overvægtige på trods af at vægt ikke behøver at udgøre en trussel mod helbredet. Kropslige idealer har gennemsyret det vestlige samfund i en sådan grad at overvægtige har forsvindende få muligheder for et godt liv. Bogen illustrer særlig godt hvor langt kvinder vil gå i deres kamp MOD kroppen og i kampen for accept fra omgivelserne”.

Read Full Post »

4. december – Fat Dinosty

Kære Julemand,

I dag ønsker jeg mig Erin fra Fat Dinosty, pakket ind gavepapir eller bare pyntet med lidt med en sløjfe :)

Tykke

Read Full Post »

3. december – Mia Tyler: Creating Myself

Kære Julemand,

Mia Tyler, datter af Steven Tyler og søster til Liv Tyler, hun er plusmodel. Det er blandt andet det hun har skrevet om i sin selvbiografi Creating Myself: How I Learned That Beauty Comes in All Shapes, Sizes, and Packages, Including Me. Den udkom i august, og den kunne jeg godt tænke mig at læse. Om ikke andet så bare fordi den har en fantastisk titel. Så den ønsker jeg mig i julegave!

Hilsen Tykke

Read Full Post »

Dresden Dolls Amanda Palmer starter maverevolution?

Amanda Palmer fra Dresden Dolls er kommet i kambolage med sit pladeselskab Roadrunner, fordi hun ikke ville skjule sin “fede mave” i videoen til hendes nye single. Det var ikke kommercielt godt, at vise hendes krop. Amanda er ikke fed. Amanda er ikke tyk. Amanda er ikke engang buttet – det er fuldstændig absurd! Det mener hendes fans også, så de har startet en hjemmeside for at støtte hende. Der uploader de billeder af deres egne maver, med protester. Protester der ikke siger man skal være tynd, men at Amanda for det første ER tynd, og at det er fuldstændig ligemeget med hendes størrelse. Siden hedder Rebellyon, tag et kig forbi. Minder meget om Bellies Are Beautiful som jeg før har skrevet om. Længere nede kan du se videoen. 1up til Amanda der ikke finder sig i det. Og jeg elsker hendes fans, som siger: Denne sag handler ikke bare om Amanda Palmers mave. Denne sag handler om hele verdens maver: store, små, behårede, strækmærkede, arrede, gravide; alle maver. Målet er at promovere et sundt kropssyn hos alle (ikke kun kvinder) og at protestere imod Barbie-seringen af kunstnere hos pladeselskaberne og i medierne. Dette er Amanda:

Read Full Post »

Kvinder skylder verden at være smukke – og alle andre har retten til at definere hvad smuk betyder

Boingboing skrev forleden om en ny fotobog med kvindelige body buildere. Feministe, en feministisk blog, fulgte op. Og på begge indlæg kom der løbende den ene hadefulde kommentar efter den anden. Både fra almindelige mennesker, såkadte feminister og såkaldte size acceptance aktivister.

En ting er, ikke at være tiltrukket af en bestemt slags krop. Det er fair. Det er fint nok du er til blondiner, eller blåøjede, eller krøller, eller tyksakker, eller lange ben. Men at forvente, at samtlige mennesker i hele verden skal se ud på den måde som du selv foretrækker, og at du mener at alt andet er forkert og klamt, er sygt. Min nye mand på den hvide hest, Roy fra No Cookies For Me, svarede helt perfekt på folks kommentarer:

“Det er ligegyldigt om du finder de kvinder attraktive eller ej. De gør det højst sandsynligt ikke for din skyld. At du finder body building ‘grotesk” er ligemeget, ligegyldigt, mil væk fra pointen. Folk er røvligeglade med at du finder det ulækkert. Hvis du finder det ulækkert? Så lad være med at gøre det selv. Ingen tvinger dig til at blive en body builder eller date en body builder.”

Denne tvangshandlingsagtige trang folk har til at kommentere på kvinders krop, afslører at folk helt automatisk forventer, at kvinder skal være æstetisk pleasende. At kvinder skylder verden, at være attraktive. At kvinder først og fremmest er sexobjekter, lige meget hvad de ellers gør og hvad de ellers er. Der er i min verden intet galt med at være et sexobjekt eller have et udseende folk finder attraktivt, pornografisk eller ej – der er bare alt galt med, at forvente at kvinden som udgangspunkt skal være det, og samtidig intet andet.

Roy: “Når du begynder at snakke om kvinders krop med ord som “klam”, “grotesk”, “vansiret”, “forstyrrende”, så indgår du i selv samme kropsfordomme og skam som mange af os har kæmpet imod. En kvinde der kan løfte 200 kilo uden at fremprovokere en sveddråbe, er ikke mindre respekt værd, end kvinden der vejer 200 kilo. En ting er, at stille spørgsmål til de sociale kræfter der leder os til at se vores kroppe på en bestemt måde. En anden ting er, at kigge på billeder af specifikke kvinder og proklamere at de er ækle.”

Read Full Post »

Hvis du vil være populær, skal du være tyk!

Når snakken om kvinder med former er på banen, bliver det tit nævnt at det i gamle dage var populært at have dem, og tynde kvinder var forkerte. Jeg faldt lige over den her gamle reklame, og sagde selvfølgelig først “wow” fordi det i mit liv altid har været modsætningen, men det er nu ikke så enkelt.

Før var det “Du er for tynd – det må du ikke være”, nu er det “Du er for tyk, det må du ikke være”. Og “Vi har lige det produkt, der gør dig til en rigtig kvinde”. Lige meget hvad, er det en fucked up måde at snakke til kvinder. Jeg har seriøst brug for en ny kvinderevolution. En, der kunne slå fast, at det er sygt at lege diktator med kvindekroppen. Jeg snakker ikke afseksualisering 70er style, jeg snakker FRIHED til at være den man er, den man har lyst til at være. Betonlebbe, pyntepige, tyksak, tyndsak, mor jeans, poptøs, punker, whatever.

Desværre er billedet ikke større, men man kan godt læse teksten hvis man kniber øjnene lidt.

Read Full Post »

Plusmodeller sælger – og giver selvtillid

Designere siger altid, at de kun viser deres tøj på tynde size zero modeller, fordi det er det, folk vil have. Det er det, der sælger, fordi det er det der ser godt ud. Men nu viser en australsk undersøgelse, at det ikke holder stik i virkeligheden. Phillippa Diedrichs kreerede en række falske reklamer – en bunke med tynde modeller, og en bunke med “plusmodeller” i størrelse 42. Det var for undertøj, hår og festkjoler, og blev præsenteret for 400 unge mennesker. Hun fandt ud af, at de unge overhovedet ikke blev påvirket af modellernes størrelse, i forhold til om reklamerne gav dem lyst til at købe produkterne. Plusmodellerne var lige så effektive som de tynde modeller.

En anden ting hun fandt ud af var, at kvinder i alderen 18-25 havde det bedre med deres krop, lige i øjeblikket efter de havde set reklamerne med plusmodellerne. Dem der kun så de tynde modeller, havde det dårligere.

“For at noget skal ændres, skal forskning være overbevisende ikke blot for stat og helbredseksperter, men også for mennesker i reklamebranchen, som er dem der tager beslutningerne. Ofte bruger de det argument, at tyndhed sælger, og at det er derfor de bruger de tynde modeller. Denne undersøgelse viser, at vi kan ændre de billeder vi ser og stadig sælge produkter – og samtidig få folk til at få det bedre med sig selv”.

Kilde

Read Full Post »

Noa Noa XL mannequindukke giver kunder

Noa Noa er et dansk mærke, ved mange nok. De sælger tøj fra størrelse 34 til 46 – men det er kun enkelte stykker tøj de har fra 42 og op. Jeg har været heldig at finde lidt fra tid til anden. Anyway, Noa Noa sælges også i England, og en butik satte for nylig en mannequindukke op i størrelse 44, hvilket har skabt lidt opmærksomhed. En størrelse 44 er ikke rigtig noget der kunne få mig til at spærre øjnene op, det er en ret almindelig størrelse, men det er jo sjældent at se dukker over størrelse 36. Anne-Marie Jakob som ejer Noa Noa, udtalte at hun er passioneret omkring at få kvinder til at forstå de ikke behøver være unge, tynde og rige for at være smukke.

“Classic fashion models are lovely, but we want to reach real women”, siger hun. Og så krummer jeg lidt mine tæer, for jeg kan ikke fordrage at nogle kvinder skulle være mere ‘rigtige’ end andre. Men hun mener jo nok bare ‘gennemsnitsstørrelsen’.

“Rosie har bragt folk ind i vores butik, som førhen bare har gået forbi butikken, simpelthen fordi de troede vi var dyre og kun havde små størrelser. En eller to har sagt, at de ikke kan lide hende, og hellere vil se de tynde dukker promovere moden. Men jeg står fast. Hun bliver, og hun beviser et seriøst modestandpunkt – at du ikke er nødt til at være størrelse 34 for at se godt ud i modetøj”.

Butikken har haft held med Rosie – de har fået flere kunder! Er der egentlig nogen der ved, om de også bruger størrelse 44 modeller i Noa Noas danske butikker? Jeg har aldrig set det.

Read Full Post »

Kig lige

(og det er så min kommentar til “sundheds”styrelsens nye modbydelige og nedværdigende og kropshadske og fordummende reklame der er henvendt til børn)

Read Full Post »

Miss Fat & Beautiful 2008

22-årige Khani Yirmiyahu blev forleden kronet til Israels “Miss Fat and Beautiful 2008”. Nyheden er kommet helt til Danmark, i hele tre aviser. Men jeg kan ikke rigtig finde andet information om konkurrencen end denne video fra Politiken – konkurrencen hedder jo nok noget andet i Israel. Det er en årlig begivenhed, i år for 15. gang, for kvinder der vejer 80 kilo og op. Det  fungerer som en normal skønhedskonkurrence med gallakjoler, badetøj, talentkonkurrence og så videre.

Jeg har hørt om skønhedskonkurrencer for kvinder med former over hele verden, fra Kina til Canada. Men gad vide hvornår nogen får samme idé i Danmark?

Read Full Post »

Bloggen i B.T.

Foto: Sisse Stroyer, B.T.

Hey folkens. Bloggen blev lige nævnt kort i dagens udgave af B.T. Skulle vist egentlig have deltaget i et interview, men livet kom i vejen den sidste uges tid – undskyld fru journalist. Nå, men på midtersiderne af søndagens B.T. kan du finde en fotoserie af Kecia Lie Froberg i tøj af Carmakoma. Jeg ved godt jeg skriver om dem heeeele tiden, synes bare de fortjener opmærksomheden. Og hvis der var flere som dem, fik de lige så meget gratis reklame. I et lille interview med Kecia fortæller hun om, at hun gerne vil hjælpe unge homoseksuelle, og det er jo fedt. Men jeg håber også der generelt er nogle teenagepiger derude der ser hende, og finder en rollemodel i hende. Ser, at det er okay at være en anden størrelse end det de normalt ser på forsiden af Vi Unge. Jeg havde ikke rigtig nogen i min størrelse at se op til, da jeg var tolv-tretten år. Det tætteste jeg kunne komme på et dansk forbillede var en ugentlig makeover af en eller anden tilfældig kvinde på 60 år i min farmors Familiejournalen. Der er intet galt med kvinder i den alder, men det er bare ikke det man ser op til som teenager. Jeg var i stedet vild med Kate Moss, som den gang var skrækeksemplet på alt for tynde kvinder. Heldigvis var jeg fornuftig nok til at vide, at min krop aldrig var ment til at se sådan ud – men det er godt nok sjældent piger i den alder tænker så langt (så var jeg så enormt ufornuftig på andre områder, for lige at fjerne den selvkonstituerede glorie).

Du kan se fotoreportagen og backstagebilleder lige her. Enormt fedt at de har taget billeder af Kecia uden makeup – elsker at man kan se virkeligheden før ‘masken’ kommer på.

Read Full Post »

Revolution!

Jeg fandt lige den her gamle tyske reklame for Body Shop :)

(du ved, evolution of man)

Read Full Post »

Brad Pitt synes Angelina Jolie er smukkere efter fødsel

Der har været en del buzz de sidste uger omkring Angelina Jolie, og nogle billeder Brad Pitt havde taget af hende til et blad. Men der er jo altid snak om dem. Aaaaaltid. Jeg kom dog lige til at se et citat fra artiklen;

“I’m with a man who’s evolved enough to look at my body and see it as more beautiful, because of the journey it has taken and what it has created,” she says. “He genuinely sees it that way. So I genuinely feel even sexier.'”

“Jeg er sammen med en mand der er udviklet nok, til at kigge på min krop, og se den som mere smuk, på grund af den rejse den har taget, og hvad den har kreeret”, siger hun. “Han ser det oprigtigt sådan. Så jeg føler mig oprigtigt mere sexet”.

Jeg går ud fra, det i høj grad hjælper Brad at hun i forvejen er ANGELINA JOLIE. Men en teenageudgave af mig med Brad Pitt klistret ud over alle vægge, ville have været lykkelig for sådan et citat. Mere af det! Og flere mænd af den kaliber, tak.

Read Full Post »

Anders Fogh synes konen var for tyk

Lidt citater i forbindelse med Vild Med Dans de seneste par uger:

“- Fogh er vild med mit slankere look. Statsministeren glæder sig over sin hustrus succes i “Vild med Dans” og synes, at hendes vægttab har gjort hende rigtig flot.

“- Han synes, at jeg ser rigtig godt ud, nu hvor jeg har tabt mig, skriver en glad Anne-Mette Rasmussen i dag i sin ugentlige klumme i Ekstra Bladet.”

Så du ser godt ud nu, hvor du har tabt dig? Nu? Hvad med før? Var du tudegrim og ikke værd at glo på, da du vejede fem kilo mere? At være glad for, at din mand siger du er flottere nu, er en stupid ting at være glad for, Anne-Mette.

“- Og det er en tydligt tilfreds Fogh, der kan konstatere, at der er blevet noget mindre af kongerigets førstedame. – Det har jeg skam også vist, at jeg påskønner.”

Ja min herre, nu skal jeg gøre mig god nok til at fortjene din påskønnelse.

Vi har ytringsfrihed i dette land, men det er godt nok ikke sundt at landets leder udtrykker sig så tåbeligt og kvindeundertrykkende.

Føj.

via og via

Read Full Post »

Fat Talk Free Week

Det er Fat Talk Free Week i denne uge! Det betyder, at man ikke må snakke negativt om vægt i en hel uge. Hvorfor nu det? Se videoen!

En hurtig oversættelse:

1920: Den 19. forfatningsændring gav kvinder retten til at stemme.
1963: Ligelønsloven gav kvinder retten til at få samme løn som mænd.
1981: Sandra Day O’Conner blev den første kvindelige højesteretsdommer.
2007: Nancy Pelosi blev den første kvindelige speaker of the house.

Som kvinder er vi kommet så langt. Men i denne tid, med alle vores muligheder, uddannelse, bemyndigelse, hvorfor er det så at…

54% af alle kvinder hellere vil rammes af en lastbil end at være tyk
81% af alle tiårige er bange for at være tykke.
67% af alle kvinder mellem 15-64 trækker sig tilbage fra aktiviteter såsom at sige deres mening, at gå i skole, og gå til lægen fordi de har det dårligt med deres udseende.

I USA er der så mange som 10 millioner kvinder der lider af anoreksi og bulimi. Det er flere end ofre for brystkræft.

Det er tid til at vi vågner op og realiserer, at vi har et seriøst, livslangt problem med vores syn på kroppen! Hvorfor? Er vi vores egen værste fjende? Vi bliver nødt til, at holde op med at søge det umulige – det “tynde ideal”. Fordi de fleste modeller er 98% tyndere end de fleste amerikanske kvinder. Fordi hvis mannequindukker var kvinder, ville de være for tynde til at være gravide.

Det er tid til at fokusere på det “sunde ideal”, som ser forskelligt ud for hver enkelt kvinde, og fokuserer på sundhed – ikke vægt eller størrelse. Det starter med dig. Det starter i dag.

Ser jeg fed ud i det her?
Hun burde ikke have den stramme bluse på!
Du synes du er fed? Kig på mig!
Jeg er nødt til at tabe 5 kilo.
Jeg er for fed til det her badetøj.
Du ser godt ud! Har du tabt dig?
Jeg er så fed!

DET ER FAT TALK!

Det ødelægger os. Vores venner. Mødre. Søstre. Døtre. Så lad os ende det. Nu. Vi må knække fat talk vanen. Vi kan starte med at ændre os simpelthen ved at ændre samtalen.

Tri Delta har lanceret Reflections med formålet at stoppe fat talk, og promovere et sundt ideal hos collegestuderende. Og lige nu kan DU hjælpe med at stoppe fat talk hos ALLE kvinder. Underskriv Fat Talk Free Week Promise og hjælp os med at stoppe fat talk nu. Venner lader ikke venner snakke fat talk. Vær en ven. Deltag i Fat Talk Free Week og lov, at stoppe fat talk hos dig selv og de kvinder du elsker.

Read Full Post »

Bare kig

Read Full Post »

Sverige tvangsfjerner tykke børn

I aftes så jeg Sveriges TV4-program Kalla Fakta. Deres formål er at undersøge og afsløre politikere, magthavere og samfundsfænomener. Denne gang handlede det om en dreng, Morgan, der som 13-årig for tre år siden, blev fjernet fra hjemmet fordi han vejede for meget.

Den gang vejede han 128 kilo og havde problemer med selvtilliden på grund af mobning. Han havde ikke altid vejet så meget, men var altid blevet mobbet. En dag hvor han var i skole, kom to mennesker fra socialforvaltningen og kørte ham væk. De fortalte, at de skulle snakke og han ville komme tilbage til skolen senere. Det gjorde han ikke. I stedet blev han anbragt på et hjem med kriminelle unge, og blev forbudt at snakke med sin mor. En 13-årig dreng, der ud af det blå blev fjernet og ikke måtte snakke med sin mor, fordi han vejede for meget. Socialforvaltningen sagde, at de gjorde det fordi han og moderen havde et symbiotisk forhold – de var for tætte på hinanden. De kunne ikke forklare hvorfor de mente dette, men en fra socialforvaltningen snakkede senere med moderen i en time. En time, EFTER han var blevet fjernet. Han blev mishandlet på hjemmet, og stak af så mange gange at han til sidst kom på et familiehjem. Der boede han under usle, beskidte forhold med en dreng der var voldsomt kriminel, som overfaldt ham fysisk. Men det var bedre end at bo med en mor, han havde et tæt forhold til. For at lade et barn være overvægtig, er værre end at fjerne en 13-årig fra alt kontakt til sin mor.

Sagen endte to år efter med en retssag, hvor drengens advokat heldigvis fik overbevist alle, om alle hullerne i sagen. Et af socialforvaltningens formål med fjernelsen fra hans mor havde været, at han skulle tabe sig – men i løbet af de tre år, havde han taget 20 kilo mere på. Altså kunne socialforvaltningen ikke løse hans overspisning bedre end hans mor. Og han er nu hjemme igen.

Jeg påstår ikke, at jeg kender alle fakta i denne sag – men det vigtigste faktum er, at drengen blev fjernet, fordi socialforvaltningen mente, at han var for overvægtig. Og at Morgan aldrig selv ville fjernes, og åbenlyst ikke forstod hvad socialforvaltningen mente, når de sagde at hans mor havde misbrugt ham. Han vejede 128 kilo – er det værd at fjerne et barn fra sin mor på grund af det? Jeg snakker om et barn der vejede for meget, ikke et barn der blev seksuelt og fysisk misbrugt. Ikke et barn, der var lænket til sin seng på grund af fedme. Men et barn, der var blevet mobbet hele livet, og havde så dårlig selvtillid, at han gik til maden for at finde noget positivt. Et barn der havde en spiseforstyrrelse.

Skal man fjerne et barn fra dets familie og trygge omgivelser på grund af overvægt? Nej sgu! Det er så stort et indgreb i et barns udvikling, at man ikke fatter det før man selv har oplevet det. Og at gøre det for noget så trivielt som overvægt (trivielt i forhold til fysisk/psykisk misbrug) er vanvittigt.

Vi har alle set billeder fra USA af babyer der vejer så meget som et seksårigt barn. Det er ikke sundt, selvfølgelig er det ikke det. Men man kan bare gøre så meget andet for det barn, end at skade det for livet ved at fjerne det. Det de gjorde mod Morgan, var statsfinansieret mobning og børnemishandling. Færdig punktum.

Jeg troede kun sådan noget skete i England og USA. Men åbenbart sker det kun et par hundrede kilometer her fra.

Du kan se nogle enkelte klip fra Kalla Fakta her.

Read Full Post »

Real Women Have Curves

Der findes faktisk en del film der som hovedemne tager fat på vores syn på kvindekroppen. En af dem så jeg endelig her i nat fordi jeg er søvnløs – det er en amerikansk film fra 2003, med America Ferrera i hovedrollen. Hende fra Ugly Betty. En serie jeg i øvrigt aldrig har kunnet holde ud at se, da hele tanken om at America skulle være grim er fuldstændig latterlig i mit hoved. Nå, men i 2003 vejede hun 20 kilo mere end hun gør i dag, hvor hun nærmest kan betragtes som tynd. Filmen handler om Ana, en 17-årig latinamerikansk pige i Los Angeles. Hendes mor er ekstremt modbydelig overfor hendes udseende, kommer konstant med kommentarer og snakker om at hun aldrig finder en mand, sådan som hun ser ud. Ana er stærk nok til at sige sin mor imod på det område, men der er selvfølgelig også andre problemer involveret. Her er en af de bedste scener fra filmen. Der er mange stærke scener, især en hvor hun har sex for første gang, men den her lå allerede på YouTube.

Read Full Post »

Fedt på Facebook

Der er et par grupper på facebook der handler lidt om det samme som denne blog. Gruppen “Buttede piger er også sexede” er den største lige nu, med 1455 medlemmer af begge køn. Der er lidt billeder og en smule debat. Og så er der gruppen “Selv om man har sul på kroppen, kan man godt være en BABE” der har lidt over 800 medlemmer.

Det er da ret godt klaret. Over 2200 mennesker der er enige i, at der ikke er noget galt med fyldige kvinder. Så, hvis du ikke allerede synes du spilder nok tid på fjæsbogen, kan du jo blive medlem af de to grupper!

Read Full Post »