Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Accept’ Category

screenshot fra bt.dk

Screenshot fra bt.dk

Så har bt.dk åbnet for stemmer på de 10 finalister. Hvem vil du stemme på? Jeg ved det ikke helt endnu – enten Stine eller Line. Synes det er lidt ærgeligt, at Carmakoma har valgt den top – det er ikke ligefrem deres bedste design, de svømmer lidt i den og forsvinder i mængden. Hvad synes du?

Se billeder og stem lige her

Husk også at se videoklippet med pigerne.

Reklamer

Read Full Post »

Danielle fra Stylista

danielle1Realityshows og mig går ikke så godt sammen. Jeg hader det. Det hele går bare ud på, at svine hinanden til, og vinde en præmie ved at være et røvhul. Det er ikke fordi jeg er en kultursnob på det område (90210♡). Det gør mig bare i dårligt humør. Jeg har bedre ting, at bruge min tid på. Og der findes rigeligt med konflikter i den virkelige verden.

Men. I efteråret startede der et nyt show, Stylista, hvor en række deltagere konkurrerede om, at blive assisterende redaktør på Elle. En af dem var Danielle, en pluskvinde. Og eftersom det er så sjældent at se pluskvinder generelt i fjernsynet, for slet ikke at snakke i et program der handler om mode, blev jeg nødt til, at tage mig sammen til at se det for nogle uger siden. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det var da godt nok det dummeste, nedværdigende tv jeg længe har set. Hele første afsnit handlede kun om Danielles vægt, og at hendes vægt gjorde de andre deltagere utilpas. Det sagde de med direkte ord! “It’s the elephant in the room…. eeehh no pun intented”.

Det er jo ren had – snart skal tykke vel også tage specielle busser for at undgå, at gøre de hvide mennesker – øh tynde mennesker – utilpasse. Til hvilket Danielle heldigvis kunne svare for sig; “I’m not disgusting, I’m like, normal!”. True dat.

Fatter ikke, at Elle seriøst kan stå bag sådan en konkurrence. Det er Elle-bladet der sætter fokus på Danielles vægt. Det er dem, der gør det til et problem.

Det er fandme intet under, at så mange læsere af Elle og andre modeblade sulter sig selv og kaster det op, de så får spist.

Aldrig mere reality tv. Håber ikke det kommer til Danmark.

Read Full Post »

bt_banner

Jeg er lidt sent ude – men hvis du har BT fra i går den 1. februar, så tjek lige siden med Kecia Lie og informationer om en konkurrence for kvinder med kurver. Der står intet om det på Carmakomas hjemmeside eller BT endnu, men konkurrencen blev lanceret i går søndag. Det er samme journalist der står bag, som sidste gang Carmakoma var i avisen – Katja Maria Salomonsen.

Nå, men hvor kom jeg fra. Konkurrencen. Jeg synes det er skønt sådan noget sker her i Danmark. Men at det lige skulle ske via BT er noget nær det modsætningsfulde jeg længe har oplevet. Avisen, der hver eneste dag fortæller dig, at du bliver lykkelig hvis du prøver den her slankekur, og fortæller dig du er forkert, hvis du ikke har en flad mave – det er nu den avis, der vil ændre hvordan du ser på dig selv gennem en modelkonkurrence for kurvede kvinder. Yes, det siger de. Du må ikke eksistere, kun når vi lige har lyst til at sætte fokus på dig.

Ja, jeg er mavesur. Synes bare det skulle gøres rigtigt, hvis det endelig skulle gøres. Og BT har absolut INTET med kropsaccept at gøre. Bare her den anden dag, havde de en latterlig artikel der nedladende fortalte kvinder med former, hvordan de skulle opføre sig for at være gode i sengen – så tablo/stupidt som det kan være.

Men ehm, hvis du har lyst til at deltage, så er der her lidt informationer om konkurrencen:

Alder: 18-40

Højde: Minimum 1.67 cm høj

Størrelse: Mellem 42-52

Sådan gør du: Send et portræt og et billede af din fulde figur, samt information om alder, højde, størrelse og kontaktmuligheder til kvinder@bt.dk (skriv MODEL i emnefeltet). Eller via post til Kun for Kvinder/BT A/S Gammel Mønt 1, 1006 København K.

Deadline: 13. februar 2009 kl. 14.

10 finalister udvælges. Finalister skal komme til photoshoot i København den 15. februar, hvor der vil blive taget billeder og filmet små interviews der bliver en del af BT’s hjemmeside.

Vindere offentliggøres den 26. februar 2009

1. præmie: Bliv model for Carmakomas efterår/vinterkolletion 2009. Gavekort på 5000 og produkter fra L’Oreal og Beaute Pacifique.

2. præmie: BT’s læsere vinder andenpræmien – gavekort på 3000, og produkter fra L’Oreal og Beaute Pacifique.

3-10. præmie: Goodiebag med ting fra Carmakoma, L’Oreal og Beaute Pacifique.

Read Full Post »

kein-1

Jeg spurgte forleden modellen Kecia Lie om hun havde lyst til et interview med bloggen. Det er der kommet et lille interview ud af, hvor hun blandt andet fortæller lidt om, hvordan hun kom ind i branchen, og hvad hun mener om plusmoden for unge i Danmark. Fotograf: Lars Wahl.

Hvor gammel er du, og hvad laver du til hverdag?
Jeg er 21 år gammel og ser mig selv i fremtiden som tatovør/piercer – i hvert fald indenfor genren.

Du vil måske være den nye Kat Von D? Hvad er det der fanger ved hende?
Det ville gøre mig stolt at kunne gå i hendes fodspor hvis man kan sige det sådan. Hun er en håndværker der har styr på sit håndværk. Det der fanger mig ved hende er, at hun er helt sin egen, og gør tingene på helt sin egen måde, hvilket man kan se i Miami Ink og LA Ink som jeg er stor tilhænger af. Det der tiltrækker mig ved hele den verden er, at folk udsmykker og udtrykker sig må en måde som er helt unik, trods de fleste nu har en tatovering, men at man kan gøre noget personligt den vej og udtrykke sig sådan.

Hvordan startede du som model – var det noget du selv opsøgte?
Jeg havde for cirka to-tre år siden lavet en profil på statisten.dk, men havde skrevet mig ledig som statist i film og reklamer, da jeg vitterligt ingen forhåbninger om at blive model havde. Men jeg havde faktisk glemt alt om at jeg havde profilen. Så ringede Heidie som er en af designerne for CarmaKoma, og spurgte om jeg ikke ville komme til casting dagen efter. Jeg sagde selvfølgelig jo tak, og efter nogle prøvebilleder og en lille samtale ringede hun en uge efter, og spurgte om jeg havde lyst til at være med.

kein-2

Har du et andet bureau end Statisten, er det noget du har prøvet at finde eller er du tilfreds med Statisten?
Jeg er tilknyttet Statisten og en lille smule onlinecasting. Men er pt. ved at lave et portfolio klar til at kunne opsøge bureauer.

Har du arbejdet for andre end Carmakoma? Jeg tænker, der er nok ikke den store interesse for plusmodeller her i landet.
Nej jeg har kun arbejdet for CarmaKoma og fået lavet billeder til B.T gennem dem. Nej desværre er der ikke den store interesse for plusmodeller. De fleste plusmodeller for tøjkæder er størrelse 40-42 og hvis man er heldig så 44 med, men jeg syntes det kunne være fedt at opsøge modelbureauer, også dem der ikke har plusmodeller, og søge jobs, lidt rebel er man vel, selvom det kunne ende med et afslag. Og så måske få brudt idealbilledet.

Har du nogle gode råd til andre piger der har lyst til at blive model, uden at have den gennemsnitlige modelstørrelse 34?
Der findes mange fotografer som er dygtige og billige, så hvis man vil den vej tror jeg, at få taget nogle billeder man selv syntes ”lige er mig” og poste dem på castingsider og lignende, så skal der nok komme noget.

kein-3

Kender du andre danske eller udenlandske plusmodeller?
Jeg kender ikke nogen af navn men syntes efter at have søgt rundt på nettet, at der er mange super flotte plusmodeller, som jeg klart nupper fif af, og ser som rollemodeller.

Er der en kendt pluskvinde du rigtig godt kan lide?
Jeg er helt pjattet med Beth Ditto! Syntes hun er så sej! Hun er fuldstændig ligeglad med hvad folk synes, og hvis hun vil have lårkort på hvor man kan se mere eller mindre alting, så gør hun det bare. Hun er min muse. Carmakoma har også brugt hende som inspirationskilde for deres kollektion, og jeg syntes ingen anden kunne være bedre.

Hvad siger folk til dig, når du fortæller du er plusmodel?
Jeg har endnu ikke mødt rynkede næser, tværtimod, alle har syntes det er super fede billeder og at tøjet er rigtig lækkert. Der er mange som har været på Carmakomas hjemmeside og set tøjet, men da nogle af mine veninder ikke er i plusstørrelser, har de fået lang næse da de ikke har kunne få noget i deres størrelser.

kein-4

Fortæl lidt om din stil – hvad går du helst i, hvad er fedt?
Jeg har mere eller mindre faktisk altid gået i kjole, det er meget sjældent jeg har bukser på. Meget af mit tøj er også sort, enten med print eller striber, prikker og lign. Og så med masser af accessories. Det er ikke rigtig nogen bestemt stil, det er meget blandet, og kommer meget an på humøret. Men kjoler med seler er klart favoritten.

Er det virkelig så svært for unge at finde tøj her i Danmark, der ikke er til… Bogenses bibliotekar Bente på 64 år? Er det bare fordi vi er kræsne, og bare skal være tilfredse med det, designere gider lave til os der har former?
Jeg syntes selv det har været rigtig svært. Selvom der findes mange plusbutikker er mange af dem som du siger er til bibliotekar Bente på 64 år. Der er også kædebutikker som H&M og topshop, hvor de også går lidt op i størrelserne, men nok ikke altid har haft en pluspige at prøve det på – for tit sidder det helt forkert. Jeg går tit på amerikanske sider og kigger, for det er tit de har masser af lækkert tøj. Det er så bare prisen der trykker lidt. Men jeg er meget kræsen selv, og tager alle butikker på min vej, også konebutikker, for mange gange kan der godt hænge en enkel ting der falder lige i min smag. Jeg shopper selvfølgelig hos Carmakoma, da der er meget som er min stil og som jeg syntes er lækkert. Ellers som sagt, så der mange butikker jeg går i som man normalt ikke ville gå i hvor jeg finder noget jeg bare skal have. Jeg syr også selv lidt, hvis jeg finder en kjole jeg syntes om, som jeg syntes mangler lidt af mit eget præg, det kan være nogle seler, knapper, stropper eller lignende. Så syr jeg det.

e

Er du glad for din krop? Nu ved jeg fra dit interview i Go’ Aften Danmark, at du som barn var på julemærkehjem. Ønsker du stadig at tabe dig?
Da jeg var 11 år gammel vejede jeg 77 kilo, og endte med at tabe mig 14 kilo mens jeg var på julemærkehjem. Men jeg så det som, at gå fra overvægtig til “slanks grimme ansigt”, og dem der før havde mobbet mig, blev jeg venner med da jeg kom tilbage. Så jeg tror det er bestemt for mig (hvis man kan sige det sådan) at jeg skal være en fyldig pige. Jeg tror alle store piger ville kunne nikke genkende til, at nogle dage kan være rigtig dårlige, hvor man tænker det værste om sig selv og står og tager fat i sine håndtag, og tænker man burde tabe sig. Og andre gange kan man være helt på toppen og syntes man er verdens skønneste! Jeg elsker når jeg skal ud, og det kan være en tur på café, bytur eller bare noget hyggeligt kom sammen, at så give den helt gas med kunstige øjenvipper, stiletter og hele molevitten! Man skaber sin egen lykke.

Hvordan er det at være en pluskvinde i Danmark? Er det noget du bemærker? Tror du folk behandler dig anderledes?
I realiteten ja, lige som at hvis jeg havde haft anoreksi var der sikkert også nogen der ville have behandlet mig anderledes. Eller hvis jeg havde mange bumser eller havde en stor næse. Men ikke at jeg bliver behandlet anderledes, end alle andre mennesker der ikke ligner idealbilledet. Jeg tror det er vigtigt, at man ikke hænger sig for meget i hvad andre mener om en selv når det er negativt. Jeg hader det nye billede for det ”sunde” Danmark. At man nu kan melde sig til fitness som otteårig, og at alt skal handle om sundhed hvis der ikke lige er andet at snakke om i nyhederne. Jeg er selv storryger og storforbruger af cola og kaffe. Men jeg tror, at hvis man hele tiden hænger sig i hvad der er sundt og hvad der er usundt, bliver alt så farligt at vi ikke kan tillade os at gøre noget, før medierne og alle de ”kloge” siger at det er okay. Men så snart jeg får ”syntes du ikke du skal tabe dig lidt” smidt i hovedet tænker jeg nej. For jeg er med tiden blevet glad for den jeg er, og for hvad jeg står for.

Read Full Post »

slide_809_14643_large

Ih, hvor cute. Keely er Pierce “Bond” Brosnans kone. Hun blev verdenskendt for nogle år siden, fordi hun tillod sig at have en normal krop og tage bikini på. Se link. Pierce var så cool at bede folk om at holde kæft, og fortalte hvor glad han var for hende og hendes former.

Read Full Post »

9. december – Oprah

Kære Julemand, jeg ønsker mig en stor pose selvaccept, og du må meget gerne sende den direkte til Oprah. I dag har hun nemlig sendt en pressemeddelelse ud, hvor hun undskylder for at veje 90 kilo – og det er bare slet ikke noget hun skal undskylde for. Kate fra Shapely Prose har skrevet et brev til hende, og jeg har fået lov til at oversætte til dansk.

__________________________________________

Kære Oprah,

Please stop. Please. Og det mener jeg ikke på en ond måde. Please stop med at gøre dette mod dig selv.

For et par måneder siden interviewede du mig via Skype, og vi havde en lille snak som ikke endte med at komme med i programmet. “Kate, jeg forstår du har en blog – fortæl os lidt om den”. Og jeg sagde; “Jeg skriver om kropssyn og selvaccept”. Det er mit standardsvar til folk der måske ikke lige er forberedte til at høre ordene “fat” og “acceptance” lige ved siden af hinanden. Lyden var lidt dårlig på Skype, så jeg kunne knap høre hvad du svarede tilbage. Det tog mig et øjeblik at gennemarbejde dit svar, alt imens jeg var helt “åh gud, Oprah sagde lige noget og jeg ved ikke hvad det var, og nu skal jeg forsøge at svare på det uden at lyde som en idiot”. Men så gav det lige pludselig mening. Du svarede, “Jeg arbejder stadig på det” (selvaccept). Og jeg sagde så – fordi jeg var i panik og følte at du allerede havde ventet halvanden dag på mit svar – “Øhm… Øhm…. Held og lykke!”. Her er hvad jeg ville svare, hvis jeg havde mulighed for at gøre det om: “Det gør vi alle”.

Vi arbejder alle stadig på det, selv mig, selv folk der har stået med fat acceptance banneret i årtier længere end jeg. Vi arbejder alle stadig på det, fordi budskaberne er hårde og ubøjelige – budskaberne der fortæller os, at vi skal hade os selv, sulte os selv, gøre slankekure til et deltidsjob (for vores helbred!). Budskaberne der fortæller os at vi aldrig vil blive elsket hvis vi lader tingene stå til, budskaberne der fortæller at der kun er én acceptabel kvindekrop, og at du og jeg begge er for tykke til det, og du er for sort til det, og millioner af kvinder  – størstedelen af os faktisk – er alt for NOGET (selv for tynd) til at have den krop. De budskaber er ubøjelige, og at afvise dem og gå imod, involverer et bevidst valg hver evigt eneste dag.

Nogle dage føler du, at det ville være meget lettere at få dit gamle deltidsjob tilbage – især når du har gjort det så mange gange, i så mange år, at du kunne gøre det i søvne. Alt du er nødt til at gøre, er at afsætte tre-fire timer dagligt til motion, at være besat af hvad du skal spise næste gang og forberede det, stoppe med at lytte til din krop, drop fritidsinteresser og sociale aktiviteter for at give tid til deltidsjobbet, genopfriske alle tips og tricks når det kommer til at undgå at spise i julen, på restauranter, hos dine venner, til din egen fødselsdagsfest. Overbevis dig selv om at salatdressing ikke smager godt nok til at gøre op for de negative effekter det har på dit arbejde, snak konstant om hvad du IKKE spiser og hvor godt det får dig til at føle, i håb om at nogle af dine venner vil tage samme ensomme deltidsjob – og allervigtigst, skal du fortsætte med religiøst at tro, at din krop er en vammel grim hadefuld ting, der skal straffes og reduceres. Så længe du virkelig tror det, er resten ikke så svært at følge op på, når du er blevet vant til det (igen).

Nogle dage lyder alt dette meget lettere end at ignorere budskabet. Især når du tænker på al den ros du vil få, når du har tabt dig, eller hvor godt det føles når du tager en kjole på i en mindre størrelse (den følelse går dog hurtigt væk, som den skal, ellers mister du motivationen til at fortsætte), hvordan folk vil behandle dig bedre, så længe der er mindre og mindre af dig. Det forstår jeg godt.

Men jeg stoppede med at indfri budskaberne. Og jeg ville ønske, du gjorde det samme, for du er meget klogere end at falde for det igen.

Det dræber mig at høre dig sige ting som; “Jeg kan ikke forstå at jeg efter alle disse år, med alt jeg ved om hvordan man skal gøre, stadig snakker om min vægt. Jeg kigger på mit tyndere jeg og tænker, hvordan lod jeg dette ske igen?”. Skat, du lod ikke dette ske igen. Din krop lod det ske igen, fordi din krop fandme ikke GIDER være tynd. Og hver eneste gang du opsiger dit deltidsjob, eller bare gør det til et fritidsjob, siger din krop “tak gud!”, og starter med at ophobe fedt igen. Det sker for størstedelen af os. Jeg ved du er en kvinde der er vant til at trodse dårlige odds, men der er altså ingen skam i at have en krop, der reagerer på slankekure på præcis samme måde som stort set alle andre.

Du siger, at du har spist for meget og motioneret for lidt. Måske er det endda sandt. Men at definere “for meget” og “for lidt” er svært, og når du gør det i samme kontekst som skam og selvhad, er resultatet at du kommer frem til værdier der repræsenterer straf, ikke sund moderation. Når jeg ser dig sige ting som, “Jeg var så frustreret at jeg begyndte at spise lige hvad jeg ville – og det er aldrig godt”, så bliver jeg helt.. åh. Oprah, det har vi snakket om. Voksne kvinder har tilladelse til, at spise LIGE HVAD DE VIL. For at pointere, har vi tilladelse til at VILLE. At mange af os tror at noget vi vil, er lig med “aldrig en god idé”, er hjerteskærende og til at blive rasende over.

Du siger også, undskyldende, “Jeg satte i hvert fald ikke et eksempel”. Men det gjorde du nu, bare ikke det gode eksempel som du havde ønsket. Du er ikke en ideel rollemodel når det kommer til hverken slankekure eller selvaccept. Men ved det sidste er du – tilgiv mig hvis det lyder hårdt – en ideel lektion. En af de andre bloggere sendte mig i morges linket til artiklen om Oprah, og skrev hendes egen respons;

Den væsentligste tanke jeg havde var, “Tak Oprah, fordi du viser at min kamp med at opgive slankekure er den rigtige kamp”. Jeg har kæmpet med slankekur-dæmonerne i denne uge, men denne artikel hjalp. Jeg nægter at kigge tilbage på mit liv i hendes alder, og se den samme historie og samme had til min krop.

Altså sætter du et fantastisk eksempel – du viser verden at intet pengebeløb, eller hårdt arbejde, eller disciplin (den skyld du føler over at tage den lette vej, come on, kom ikke og fortæl mig at Oprah mangler selvdisciplin og målbevidsthed) kan gøre en stædig tyk krop til en tynd krop og forblive sådan i længden. Jeg ville bare ønske, for din skyld og for de millioner af kvinder der ser op til dig, at du kunne finde en måde at afholde dig fra at kæmpe med vægten, at tro du er en smuk kvinde – for det er du – som ikke behøver blive ved med, at undskylde for hvad hun spiser og hvilken kjolestørrelse hun bruger. Jeg ville ønske du kunne blive den rollemodel, som du er perfekt til at være, i stedet for at forsøge at blive den rollemodel du ikke er.

Du er blevet tykkere. Men du er stadig en af de mest dygtige kvinder på planeten. Du har stadig flere penge end Gud. Du giver stadig mange af de penge til normale mennesker og gør rigtige ting der hjælper normale mennesker. Jeg ved godt at der stadig findes mennesker heromkring der ikke kan lide dig, netop fordi du nægter at stoppe med at tro på at du kan, og at du burde være en tynd kvinde manifesterer sig selv alt for ofte med hjerteskærende, sårende budskaber om at tykke mennesker er dårlige mennesker, og tynde er gode. Jeg kan ikke lade være med at føle med dig, når jeg læser om din skam og had til dig selv. Jeg ved præcis hvor skabet står. Jeg får stadig alle de følelser og skal arbejde hårdt for at stoppe dem. Som jeg skulle have sagt til dig i det korte øjeblik hvor vi snakkede sammen; vi arbejder stadig på det alle sammen.

Jeg indrømmer at jeg er fristet til at være rasende på dig, fordi du spilder din fænomenale kraftfulde megafon på at promovere skam over kroppen, frem for at fortælle andre tykke kvinder, at de IKKE er dårlige, forkerte udisciplinerede mennesker. Men jeg kan ikke være rasende, for jeg ved lige præcis hvor høje og krævende de stemmer i dit hoved er, dem der siger; “det er lige meget at du er en af de mest succesfulde kvinder på jorden, for du lod dig selv blive tyk igen”. Jeg ved, at denne rene irrationalitet i den tankestrøm er alt andet end åbenlys, når du står midt i hadet til din egen krop. Stemmerne er for insisterende.

Så det jeg egentlig har tilbage at sige er hvad jeg allerede har sagt. Held og lykke. Jeg håber at du en af disse dage lærer at få fred med din krop. Og mand, når den dag kommer, så håber jeg godt nok at du træder frem på skærmen og fortæller dine millioner af seere, at droppe hadet til dig selv er omkring en bazillion gange mere udbytterig end at krænke og ydmyge dig selv, i overført betydning og bogstaveligt sagt. Dette er hvad jeg ved, er sandt.

Alt det bedste,
Kate

Direkte link til indlægget på Shapely Prose

Read Full Post »

Fat Beauty Contest

Anne og Estermarie har gjort opmærksom på at der i weekenden blev sendt et dokumentarprogram på SBSnet. Jeg nåede lige at se slutningen af sidste genudsendelse. Men hvis vi kender SBSnet ret, så skal de såmænd nok sende det igen. Og igen.

Anyway, programmet handlede om plusmodellen Charlotte Coyle, som i øvrigt er på listen over fremtidige dagens tyksak‘er. I 2006 startede hun Englands første plus-size skønhedskonkurrence, og i dokumentaren følger man hendes eventyr.

“Charlotte Coyle har en mission! Hun er fast besluttet på at arrangere en event, som vil revolutionere vores syn på store kvinder. Efter at have følt fordommene omkring buttede fotomodeller på egen krop i årevis har Charlotte nu besluttet sig for at afholde en skønhedskonkurrence for store kvinder i hjertet af Londons glamourøse West end. Det er bestemt et ambitiøst projekt og med en stram deadline, et næsten ikke eksisterende budget og med mange venlige politisk korrekte afslag, er det spørgsmålet, om Charlotte overhovedet kan føre sin drøm ud i livet. Dette dramatiske og underholdende dokumentarprogram følger en fantastisk rejse i Charlottes liv. Lige fra hendes egen triumf som vinder af en skønhedskonkurrence for store kvinder i en afkrog i USA til hendes møde med Londons glamourøse og trendy modeverden – og en masse buttede kvinder som kæmper desperat for at blive kronet som den smukkeste, store skønhedsdronning.”

Og så lige en efterlysning fra Anne; “Skulle der være nogen læsere hér, der kunne ha’ lyst til at binde an med at gøre det samme herhjemme, så lad os stikke hovederne sammen. I første omgang kan vi jo få kontakt med hinanden på denne blog”.

Så du programmet? Her kan du se et interview (man skulle tro hun havde norske aner, med den måde hun snakker på).

Read Full Post »

Older Posts »