Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Tv’ Category

Danielle fra Stylista

danielle1Realityshows og mig går ikke så godt sammen. Jeg hader det. Det hele går bare ud på, at svine hinanden til, og vinde en præmie ved at være et røvhul. Det er ikke fordi jeg er en kultursnob på det område (90210♡). Det gør mig bare i dårligt humør. Jeg har bedre ting, at bruge min tid på. Og der findes rigeligt med konflikter i den virkelige verden.

Men. I efteråret startede der et nyt show, Stylista, hvor en række deltagere konkurrerede om, at blive assisterende redaktør på Elle. En af dem var Danielle, en pluskvinde. Og eftersom det er så sjældent at se pluskvinder generelt i fjernsynet, for slet ikke at snakke i et program der handler om mode, blev jeg nødt til, at tage mig sammen til at se det for nogle uger siden. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det var da godt nok det dummeste, nedværdigende tv jeg længe har set. Hele første afsnit handlede kun om Danielles vægt, og at hendes vægt gjorde de andre deltagere utilpas. Det sagde de med direkte ord! “It’s the elephant in the room…. eeehh no pun intented”.

Det er jo ren had – snart skal tykke vel også tage specielle busser for at undgå, at gøre de hvide mennesker – øh tynde mennesker – utilpasse. Til hvilket Danielle heldigvis kunne svare for sig; “I’m not disgusting, I’m like, normal!”. True dat.

Fatter ikke, at Elle seriøst kan stå bag sådan en konkurrence. Det er Elle-bladet der sætter fokus på Danielles vægt. Det er dem, der gør det til et problem.

Det er fandme intet under, at så mange læsere af Elle og andre modeblade sulter sig selv og kaster det op, de så får spist.

Aldrig mere reality tv. Håber ikke det kommer til Danmark.

Read Full Post »

… for jeg har tabt 25 ki-i-ilo, kan du gætte hvem jeg er?

iqb1

Har du gættet dem?

iqb2

1 – Renee Zellweger / 2 – Nicole Richie / 3 – Madonna / 4 – Amy Winehouse
5 – Lindsay Lohan / 6 – Jennifer Connelly / 7 – Christina Ricci
8 – Courtney Love /  9 – Teri Hatcher / 10 – Sophie Dahl

Her er de så i dag:

iqb3

Der er ikke noget galt med, at være tynd. Det rager ikke andre. Og om det er kønt eller ej, er fuldstændig ligegyldigt. Men der er tydeligvis noget galt i Hollywood. Og det budskab, kvinderne sender. Og det, vi andre kræver af selv samme kvinder.

Billeder fra Sociological Images

Read Full Post »

Adele – Grammy 2009

Der var Grammy i USA søndag aften, og Adele vandt to priser – Best New Artist og Best Female Pop Vocal Performance, for albummet ’19’. Elsker hendes kjole! Design af Barbara Tfank.

8469904084699034

84699036

Read Full Post »

kein-1

Jeg spurgte forleden modellen Kecia Lie om hun havde lyst til et interview med bloggen. Det er der kommet et lille interview ud af, hvor hun blandt andet fortæller lidt om, hvordan hun kom ind i branchen, og hvad hun mener om plusmoden for unge i Danmark. Fotograf: Lars Wahl.

Hvor gammel er du, og hvad laver du til hverdag?
Jeg er 21 år gammel og ser mig selv i fremtiden som tatovør/piercer – i hvert fald indenfor genren.

Du vil måske være den nye Kat Von D? Hvad er det der fanger ved hende?
Det ville gøre mig stolt at kunne gå i hendes fodspor hvis man kan sige det sådan. Hun er en håndværker der har styr på sit håndværk. Det der fanger mig ved hende er, at hun er helt sin egen, og gør tingene på helt sin egen måde, hvilket man kan se i Miami Ink og LA Ink som jeg er stor tilhænger af. Det der tiltrækker mig ved hele den verden er, at folk udsmykker og udtrykker sig må en måde som er helt unik, trods de fleste nu har en tatovering, men at man kan gøre noget personligt den vej og udtrykke sig sådan.

Hvordan startede du som model – var det noget du selv opsøgte?
Jeg havde for cirka to-tre år siden lavet en profil på statisten.dk, men havde skrevet mig ledig som statist i film og reklamer, da jeg vitterligt ingen forhåbninger om at blive model havde. Men jeg havde faktisk glemt alt om at jeg havde profilen. Så ringede Heidie som er en af designerne for CarmaKoma, og spurgte om jeg ikke ville komme til casting dagen efter. Jeg sagde selvfølgelig jo tak, og efter nogle prøvebilleder og en lille samtale ringede hun en uge efter, og spurgte om jeg havde lyst til at være med.

kein-2

Har du et andet bureau end Statisten, er det noget du har prøvet at finde eller er du tilfreds med Statisten?
Jeg er tilknyttet Statisten og en lille smule onlinecasting. Men er pt. ved at lave et portfolio klar til at kunne opsøge bureauer.

Har du arbejdet for andre end Carmakoma? Jeg tænker, der er nok ikke den store interesse for plusmodeller her i landet.
Nej jeg har kun arbejdet for CarmaKoma og fået lavet billeder til B.T gennem dem. Nej desværre er der ikke den store interesse for plusmodeller. De fleste plusmodeller for tøjkæder er størrelse 40-42 og hvis man er heldig så 44 med, men jeg syntes det kunne være fedt at opsøge modelbureauer, også dem der ikke har plusmodeller, og søge jobs, lidt rebel er man vel, selvom det kunne ende med et afslag. Og så måske få brudt idealbilledet.

Har du nogle gode råd til andre piger der har lyst til at blive model, uden at have den gennemsnitlige modelstørrelse 34?
Der findes mange fotografer som er dygtige og billige, så hvis man vil den vej tror jeg, at få taget nogle billeder man selv syntes ”lige er mig” og poste dem på castingsider og lignende, så skal der nok komme noget.

kein-3

Kender du andre danske eller udenlandske plusmodeller?
Jeg kender ikke nogen af navn men syntes efter at have søgt rundt på nettet, at der er mange super flotte plusmodeller, som jeg klart nupper fif af, og ser som rollemodeller.

Er der en kendt pluskvinde du rigtig godt kan lide?
Jeg er helt pjattet med Beth Ditto! Syntes hun er så sej! Hun er fuldstændig ligeglad med hvad folk synes, og hvis hun vil have lårkort på hvor man kan se mere eller mindre alting, så gør hun det bare. Hun er min muse. Carmakoma har også brugt hende som inspirationskilde for deres kollektion, og jeg syntes ingen anden kunne være bedre.

Hvad siger folk til dig, når du fortæller du er plusmodel?
Jeg har endnu ikke mødt rynkede næser, tværtimod, alle har syntes det er super fede billeder og at tøjet er rigtig lækkert. Der er mange som har været på Carmakomas hjemmeside og set tøjet, men da nogle af mine veninder ikke er i plusstørrelser, har de fået lang næse da de ikke har kunne få noget i deres størrelser.

kein-4

Fortæl lidt om din stil – hvad går du helst i, hvad er fedt?
Jeg har mere eller mindre faktisk altid gået i kjole, det er meget sjældent jeg har bukser på. Meget af mit tøj er også sort, enten med print eller striber, prikker og lign. Og så med masser af accessories. Det er ikke rigtig nogen bestemt stil, det er meget blandet, og kommer meget an på humøret. Men kjoler med seler er klart favoritten.

Er det virkelig så svært for unge at finde tøj her i Danmark, der ikke er til… Bogenses bibliotekar Bente på 64 år? Er det bare fordi vi er kræsne, og bare skal være tilfredse med det, designere gider lave til os der har former?
Jeg syntes selv det har været rigtig svært. Selvom der findes mange plusbutikker er mange af dem som du siger er til bibliotekar Bente på 64 år. Der er også kædebutikker som H&M og topshop, hvor de også går lidt op i størrelserne, men nok ikke altid har haft en pluspige at prøve det på – for tit sidder det helt forkert. Jeg går tit på amerikanske sider og kigger, for det er tit de har masser af lækkert tøj. Det er så bare prisen der trykker lidt. Men jeg er meget kræsen selv, og tager alle butikker på min vej, også konebutikker, for mange gange kan der godt hænge en enkel ting der falder lige i min smag. Jeg shopper selvfølgelig hos Carmakoma, da der er meget som er min stil og som jeg syntes er lækkert. Ellers som sagt, så der mange butikker jeg går i som man normalt ikke ville gå i hvor jeg finder noget jeg bare skal have. Jeg syr også selv lidt, hvis jeg finder en kjole jeg syntes om, som jeg syntes mangler lidt af mit eget præg, det kan være nogle seler, knapper, stropper eller lignende. Så syr jeg det.

e

Er du glad for din krop? Nu ved jeg fra dit interview i Go’ Aften Danmark, at du som barn var på julemærkehjem. Ønsker du stadig at tabe dig?
Da jeg var 11 år gammel vejede jeg 77 kilo, og endte med at tabe mig 14 kilo mens jeg var på julemærkehjem. Men jeg så det som, at gå fra overvægtig til “slanks grimme ansigt”, og dem der før havde mobbet mig, blev jeg venner med da jeg kom tilbage. Så jeg tror det er bestemt for mig (hvis man kan sige det sådan) at jeg skal være en fyldig pige. Jeg tror alle store piger ville kunne nikke genkende til, at nogle dage kan være rigtig dårlige, hvor man tænker det værste om sig selv og står og tager fat i sine håndtag, og tænker man burde tabe sig. Og andre gange kan man være helt på toppen og syntes man er verdens skønneste! Jeg elsker når jeg skal ud, og det kan være en tur på café, bytur eller bare noget hyggeligt kom sammen, at så give den helt gas med kunstige øjenvipper, stiletter og hele molevitten! Man skaber sin egen lykke.

Hvordan er det at være en pluskvinde i Danmark? Er det noget du bemærker? Tror du folk behandler dig anderledes?
I realiteten ja, lige som at hvis jeg havde haft anoreksi var der sikkert også nogen der ville have behandlet mig anderledes. Eller hvis jeg havde mange bumser eller havde en stor næse. Men ikke at jeg bliver behandlet anderledes, end alle andre mennesker der ikke ligner idealbilledet. Jeg tror det er vigtigt, at man ikke hænger sig for meget i hvad andre mener om en selv når det er negativt. Jeg hader det nye billede for det ”sunde” Danmark. At man nu kan melde sig til fitness som otteårig, og at alt skal handle om sundhed hvis der ikke lige er andet at snakke om i nyhederne. Jeg er selv storryger og storforbruger af cola og kaffe. Men jeg tror, at hvis man hele tiden hænger sig i hvad der er sundt og hvad der er usundt, bliver alt så farligt at vi ikke kan tillade os at gøre noget, før medierne og alle de ”kloge” siger at det er okay. Men så snart jeg får ”syntes du ikke du skal tabe dig lidt” smidt i hovedet tænker jeg nej. For jeg er med tiden blevet glad for den jeg er, og for hvad jeg står for.

Read Full Post »

slide_809_14643_large

Ih, hvor cute. Keely er Pierce “Bond” Brosnans kone. Hun blev verdenskendt for nogle år siden, fordi hun tillod sig at have en normal krop og tage bikini på. Se link. Pierce var så cool at bede folk om at holde kæft, og fortalte hvor glad han var for hende og hendes former.

Read Full Post »

9. december – Oprah

Kære Julemand, jeg ønsker mig en stor pose selvaccept, og du må meget gerne sende den direkte til Oprah. I dag har hun nemlig sendt en pressemeddelelse ud, hvor hun undskylder for at veje 90 kilo – og det er bare slet ikke noget hun skal undskylde for. Kate fra Shapely Prose har skrevet et brev til hende, og jeg har fået lov til at oversætte til dansk.

__________________________________________

Kære Oprah,

Please stop. Please. Og det mener jeg ikke på en ond måde. Please stop med at gøre dette mod dig selv.

For et par måneder siden interviewede du mig via Skype, og vi havde en lille snak som ikke endte med at komme med i programmet. “Kate, jeg forstår du har en blog – fortæl os lidt om den”. Og jeg sagde; “Jeg skriver om kropssyn og selvaccept”. Det er mit standardsvar til folk der måske ikke lige er forberedte til at høre ordene “fat” og “acceptance” lige ved siden af hinanden. Lyden var lidt dårlig på Skype, så jeg kunne knap høre hvad du svarede tilbage. Det tog mig et øjeblik at gennemarbejde dit svar, alt imens jeg var helt “åh gud, Oprah sagde lige noget og jeg ved ikke hvad det var, og nu skal jeg forsøge at svare på det uden at lyde som en idiot”. Men så gav det lige pludselig mening. Du svarede, “Jeg arbejder stadig på det” (selvaccept). Og jeg sagde så – fordi jeg var i panik og følte at du allerede havde ventet halvanden dag på mit svar – “Øhm… Øhm…. Held og lykke!”. Her er hvad jeg ville svare, hvis jeg havde mulighed for at gøre det om: “Det gør vi alle”.

Vi arbejder alle stadig på det, selv mig, selv folk der har stået med fat acceptance banneret i årtier længere end jeg. Vi arbejder alle stadig på det, fordi budskaberne er hårde og ubøjelige – budskaberne der fortæller os, at vi skal hade os selv, sulte os selv, gøre slankekure til et deltidsjob (for vores helbred!). Budskaberne der fortæller os at vi aldrig vil blive elsket hvis vi lader tingene stå til, budskaberne der fortæller at der kun er én acceptabel kvindekrop, og at du og jeg begge er for tykke til det, og du er for sort til det, og millioner af kvinder  – størstedelen af os faktisk – er alt for NOGET (selv for tynd) til at have den krop. De budskaber er ubøjelige, og at afvise dem og gå imod, involverer et bevidst valg hver evigt eneste dag.

Nogle dage føler du, at det ville være meget lettere at få dit gamle deltidsjob tilbage – især når du har gjort det så mange gange, i så mange år, at du kunne gøre det i søvne. Alt du er nødt til at gøre, er at afsætte tre-fire timer dagligt til motion, at være besat af hvad du skal spise næste gang og forberede det, stoppe med at lytte til din krop, drop fritidsinteresser og sociale aktiviteter for at give tid til deltidsjobbet, genopfriske alle tips og tricks når det kommer til at undgå at spise i julen, på restauranter, hos dine venner, til din egen fødselsdagsfest. Overbevis dig selv om at salatdressing ikke smager godt nok til at gøre op for de negative effekter det har på dit arbejde, snak konstant om hvad du IKKE spiser og hvor godt det får dig til at føle, i håb om at nogle af dine venner vil tage samme ensomme deltidsjob – og allervigtigst, skal du fortsætte med religiøst at tro, at din krop er en vammel grim hadefuld ting, der skal straffes og reduceres. Så længe du virkelig tror det, er resten ikke så svært at følge op på, når du er blevet vant til det (igen).

Nogle dage lyder alt dette meget lettere end at ignorere budskabet. Især når du tænker på al den ros du vil få, når du har tabt dig, eller hvor godt det føles når du tager en kjole på i en mindre størrelse (den følelse går dog hurtigt væk, som den skal, ellers mister du motivationen til at fortsætte), hvordan folk vil behandle dig bedre, så længe der er mindre og mindre af dig. Det forstår jeg godt.

Men jeg stoppede med at indfri budskaberne. Og jeg ville ønske, du gjorde det samme, for du er meget klogere end at falde for det igen.

Det dræber mig at høre dig sige ting som; “Jeg kan ikke forstå at jeg efter alle disse år, med alt jeg ved om hvordan man skal gøre, stadig snakker om min vægt. Jeg kigger på mit tyndere jeg og tænker, hvordan lod jeg dette ske igen?”. Skat, du lod ikke dette ske igen. Din krop lod det ske igen, fordi din krop fandme ikke GIDER være tynd. Og hver eneste gang du opsiger dit deltidsjob, eller bare gør det til et fritidsjob, siger din krop “tak gud!”, og starter med at ophobe fedt igen. Det sker for størstedelen af os. Jeg ved du er en kvinde der er vant til at trodse dårlige odds, men der er altså ingen skam i at have en krop, der reagerer på slankekure på præcis samme måde som stort set alle andre.

Du siger, at du har spist for meget og motioneret for lidt. Måske er det endda sandt. Men at definere “for meget” og “for lidt” er svært, og når du gør det i samme kontekst som skam og selvhad, er resultatet at du kommer frem til værdier der repræsenterer straf, ikke sund moderation. Når jeg ser dig sige ting som, “Jeg var så frustreret at jeg begyndte at spise lige hvad jeg ville – og det er aldrig godt”, så bliver jeg helt.. åh. Oprah, det har vi snakket om. Voksne kvinder har tilladelse til, at spise LIGE HVAD DE VIL. For at pointere, har vi tilladelse til at VILLE. At mange af os tror at noget vi vil, er lig med “aldrig en god idé”, er hjerteskærende og til at blive rasende over.

Du siger også, undskyldende, “Jeg satte i hvert fald ikke et eksempel”. Men det gjorde du nu, bare ikke det gode eksempel som du havde ønsket. Du er ikke en ideel rollemodel når det kommer til hverken slankekure eller selvaccept. Men ved det sidste er du – tilgiv mig hvis det lyder hårdt – en ideel lektion. En af de andre bloggere sendte mig i morges linket til artiklen om Oprah, og skrev hendes egen respons;

Den væsentligste tanke jeg havde var, “Tak Oprah, fordi du viser at min kamp med at opgive slankekure er den rigtige kamp”. Jeg har kæmpet med slankekur-dæmonerne i denne uge, men denne artikel hjalp. Jeg nægter at kigge tilbage på mit liv i hendes alder, og se den samme historie og samme had til min krop.

Altså sætter du et fantastisk eksempel – du viser verden at intet pengebeløb, eller hårdt arbejde, eller disciplin (den skyld du føler over at tage den lette vej, come on, kom ikke og fortæl mig at Oprah mangler selvdisciplin og målbevidsthed) kan gøre en stædig tyk krop til en tynd krop og forblive sådan i længden. Jeg ville bare ønske, for din skyld og for de millioner af kvinder der ser op til dig, at du kunne finde en måde at afholde dig fra at kæmpe med vægten, at tro du er en smuk kvinde – for det er du – som ikke behøver blive ved med, at undskylde for hvad hun spiser og hvilken kjolestørrelse hun bruger. Jeg ville ønske du kunne blive den rollemodel, som du er perfekt til at være, i stedet for at forsøge at blive den rollemodel du ikke er.

Du er blevet tykkere. Men du er stadig en af de mest dygtige kvinder på planeten. Du har stadig flere penge end Gud. Du giver stadig mange af de penge til normale mennesker og gør rigtige ting der hjælper normale mennesker. Jeg ved godt at der stadig findes mennesker heromkring der ikke kan lide dig, netop fordi du nægter at stoppe med at tro på at du kan, og at du burde være en tynd kvinde manifesterer sig selv alt for ofte med hjerteskærende, sårende budskaber om at tykke mennesker er dårlige mennesker, og tynde er gode. Jeg kan ikke lade være med at føle med dig, når jeg læser om din skam og had til dig selv. Jeg ved præcis hvor skabet står. Jeg får stadig alle de følelser og skal arbejde hårdt for at stoppe dem. Som jeg skulle have sagt til dig i det korte øjeblik hvor vi snakkede sammen; vi arbejder stadig på det alle sammen.

Jeg indrømmer at jeg er fristet til at være rasende på dig, fordi du spilder din fænomenale kraftfulde megafon på at promovere skam over kroppen, frem for at fortælle andre tykke kvinder, at de IKKE er dårlige, forkerte udisciplinerede mennesker. Men jeg kan ikke være rasende, for jeg ved lige præcis hvor høje og krævende de stemmer i dit hoved er, dem der siger; “det er lige meget at du er en af de mest succesfulde kvinder på jorden, for du lod dig selv blive tyk igen”. Jeg ved, at denne rene irrationalitet i den tankestrøm er alt andet end åbenlys, når du står midt i hadet til din egen krop. Stemmerne er for insisterende.

Så det jeg egentlig har tilbage at sige er hvad jeg allerede har sagt. Held og lykke. Jeg håber at du en af disse dage lærer at få fred med din krop. Og mand, når den dag kommer, så håber jeg godt nok at du træder frem på skærmen og fortæller dine millioner af seere, at droppe hadet til dig selv er omkring en bazillion gange mere udbytterig end at krænke og ydmyge dig selv, i overført betydning og bogstaveligt sagt. Dette er hvad jeg ved, er sandt.

Alt det bedste,
Kate

Direkte link til indlægget på Shapely Prose

Read Full Post »

Fat Beauty Contest

Anne og Estermarie har gjort opmærksom på at der i weekenden blev sendt et dokumentarprogram på SBSnet. Jeg nåede lige at se slutningen af sidste genudsendelse. Men hvis vi kender SBSnet ret, så skal de såmænd nok sende det igen. Og igen.

Anyway, programmet handlede om plusmodellen Charlotte Coyle, som i øvrigt er på listen over fremtidige dagens tyksak‘er. I 2006 startede hun Englands første plus-size skønhedskonkurrence, og i dokumentaren følger man hendes eventyr.

“Charlotte Coyle har en mission! Hun er fast besluttet på at arrangere en event, som vil revolutionere vores syn på store kvinder. Efter at have følt fordommene omkring buttede fotomodeller på egen krop i årevis har Charlotte nu besluttet sig for at afholde en skønhedskonkurrence for store kvinder i hjertet af Londons glamourøse West end. Det er bestemt et ambitiøst projekt og med en stram deadline, et næsten ikke eksisterende budget og med mange venlige politisk korrekte afslag, er det spørgsmålet, om Charlotte overhovedet kan føre sin drøm ud i livet. Dette dramatiske og underholdende dokumentarprogram følger en fantastisk rejse i Charlottes liv. Lige fra hendes egen triumf som vinder af en skønhedskonkurrence for store kvinder i en afkrog i USA til hendes møde med Londons glamourøse og trendy modeverden – og en masse buttede kvinder som kæmper desperat for at blive kronet som den smukkeste, store skønhedsdronning.”

Og så lige en efterlysning fra Anne; “Skulle der være nogen læsere hér, der kunne ha’ lyst til at binde an med at gøre det samme herhjemme, så lad os stikke hovederne sammen. I første omgang kan vi jo få kontakt med hinanden på denne blog”.

Så du programmet? Her kan du se et interview (man skulle tro hun havde norske aner, med den måde hun snakker på).

Read Full Post »

51nrmnztepl_ss500_

Kære Julemand,

Mia Tyler, datter af Steven Tyler og søster til Liv Tyler, hun er plusmodel. Det er blandt andet det hun har skrevet om i sin selvbiografi Creating Myself: How I Learned That Beauty Comes in All Shapes, Sizes, and Packages, Including Me. Den udkom i august, og den kunne jeg godt tænke mig at læse. Om ikke andet så bare fordi den har en fantastisk titel. Så den ønsker jeg mig i julegave!

Hilsen Tykke

Read Full Post »

Jeg så MGP Nordic for børn her til aften, og blev fuldstændig paf over det norske indslag som vandt, The Black Sheeps med sangen “Oro jaska beana” som betyder “Ti stille, hund”. På DR’s hjemmeside er den beskrevet således: “Sangen handler om en hund der er mega tyk og usund”. Dette er skrevet på DR’s hjemmeside, af DR. “Mega tyk”.

Det er meget muligt det handler om en hund, men hunden har et menneskenavn, er “dum i toppen” fordi hun har for meget fedt på kroppen, hyler som en stor gris, og hun skal for alt i verden latterliggøres. Ud over det, bliver Kamilla bedt om at tie stille når hun brokker sig over at blive talt ned til – SLAM for selvtilliden.

Jeg ser lige pludselig buttede Kamilla’er i folkeskoler og institutioner over hele norden blive mobbet på grund af denne sang.

Den lille hunden het Kamilla.
Den hadde dilla på sild og tortilla.
Kamilla var en rund hund.
Man kan ikke si at hun var sunn.
En dag Kamilla skulle til å spise,
Sa matmor: “Nu må du ikkje grise!”
Kamilla ble så fornærma at hun bjeffa.

Oro jaska beana
Oro jaska beana
Oro jaska beana

Da det ble vinter og kaldt.
Ble Kamilla nesten kvalt.
Hun hadde for mye fett på kroppen,
Samtidig som hun var dum I toppen.
Pelsen gikk I ett med snøen,
Så Kamilla ble klemt I døren.
Kamilla hylte som en stukken gris,
Da ga matmor henne masse is.

Oro jaska beana
Oro jaska beana
Oro jaska beana

En dag var det slutt.
Kamilla hadde ikke mere krutt.
Hun hadde for høyt blodtrykk.
Fordi hun var så veldig tykk.
Matmor gråt: “Cuoccas bajàs ja ruohta” (“Rejs dig og løb”)
Matmor skrek: “Cuoccas bajàs ja ruohta”

Jenàt viehà beana (“Giv lidt lyd fra dig, hund”)
Oro jaska beana

Sjovt nok var det danske indslag en antimobbesang.

Read Full Post »

Kan du huske hendes dans i undertøj? Har du overhovedet set den? Jeg følger ikke med i serien, men har mange gange hørt om denne famøse dans. Folk mente det var vildt modigt, fordi Sara Ramirez er en fyldig kvinde. Fyldig og fyldig… Well, i hvert fald i Hollywood. Her er klippet – bare fordi! Det er kun 20 sekunder langt, så du spilder ikke hele din arbejdsdag ved at se den.

Read Full Post »


Kvinden der har haft flere skift på vægten end Oprah, kvinden der har gennemgået den ene plastikoperation efter den anden, kvinden der har fået snøret maven sammen med vanvittige sideeffekter, og kæmpet med sindet hele livet, bliver i dag 58 år.

Det lader til, at hun i dag er blevet okay med sin krop. Så okay, at hun i hvert fald lader det grå hår gro i fred, spiser det hun har lyst til, og giver penge til velgørenhed i stedet for plastikkirurger.

Tillykke, Roseanne.

Read Full Post »

Wow, hun er sgu da skøn. Kender du Kirsten? Jeg har ikke lagt mærke til hende før. Det er en amerikansk skuespiller med norske aner. Hun er sidst i 30erne og åbenbart totalt ligeglad med at det er forbudt at gå i skørt tøj i hendes alder og størrelse. Fantastisk. Hun er fast med i Criminal Minds som kører på Kanal 5. I 2007 spillede hun hovedrollen i et teaterstykke i Los Angeles – Fat Pig. Det var en historie om en såkaldt lækker mand Tom (Scott Wolf, og ja okay han er ret lækker, men jeg kan bare ikke se ham som andet end den sørgelige klynkende egocentrerede Bailey fra Party of Five) der falder for Helen – en tyk bibliotekar der egentlig er okay med sin størrelse. Men det er ildeset i Toms omgangskreds, og det kæmper han med. Anmeldelser skriver om, at Tom og Helen har en million sengesamtaler om kvindekroppen, synet på selv samme, krav til kvinden, selvtillid, fordomme. Det er sidenhen blevet solgt videre til andre scener, og lige nu spiller et andet hold skuespillere stykket i London.

Read Full Post »

Oprah i Ekstra Bladet

Ej, nu må de lige. For lige at følge op på gårsdagens ene tabloidavis, kan jeg fortsætte med den anden i dag. Læste lige på eb.dk, at Oprah nu vejer “livstruende 136 kilo”. Nej hun gør ej. De her to billeder er fra Emmy 2008 i slutningen af sidste måned. Og med mindre hun lige har taget 40+ kilo på i løbet af fire uger, så vejer hun altså ikke 136 kilo nu. Og jeg tror nok lige hun ville være en smule død, hvis hun havde taget 40+ kilo på i løbet af fire uger.

Hvordan kan journalisten seriøst tro, at hun vejer 136 kilo? Det er jo et helt forvrænget syn på menneskekroppen. Og jeg ved ikke lige, hvorfor jeg overhovedet bruger tid på at kommentere den ‘artikel’, så nu vil jeg stoppe igen.

Read Full Post »

Loulou Lamotte Update

Jeg går ikke ud fra at der er mange danskere der følger med i svensk idol, så ville lige opdatere omkring Loulou Lamotte. For to fredage siden sang hun Until you Come Back To Me af Aretha Franklin, i noget skønt lilla paliet-noget. Og hendes udstråling og fremvisning var bare blevet boostet 100%, der var pludselig meget mere liv i hende.

Det havde dog ændret sig til denne fredag, da hun sang en eller anden ligegyldig Christina Aguilera-sang. Absolut ingen udstråling og så-som-så stemme. Men hun gik alligevel videre. Hun havde den slags lilla kjole på som jeg har eftersøgt i flere måneder – gad vide hvor hun har fundet den? Måske jeg skulle spørge på hendes blog.

Yes, hun har også en blog, som du kan følge med i her. Forleden skrev hun om, at hun og de andre skulle signere Idol t-shirts, og at hun synes det var jättekul indtil hun opdagede at de kun havde bluserne op til xl, altså ikke i hendes størrelse. Det er bare det sureste når det sker.

Read Full Post »

Lidt citater i forbindelse med Vild Med Dans de seneste par uger:

“- Fogh er vild med mit slankere look. Statsministeren glæder sig over sin hustrus succes i “Vild med Dans” og synes, at hendes vægttab har gjort hende rigtig flot.

“- Han synes, at jeg ser rigtig godt ud, nu hvor jeg har tabt mig, skriver en glad Anne-Mette Rasmussen i dag i sin ugentlige klumme i Ekstra Bladet.”

Så du ser godt ud nu, hvor du har tabt dig? Nu? Hvad med før? Var du tudegrim og ikke værd at glo på, da du vejede fem kilo mere? At være glad for, at din mand siger du er flottere nu, er en stupid ting at være glad for, Anne-Mette.

“- Og det er en tydligt tilfreds Fogh, der kan konstatere, at der er blevet noget mindre af kongerigets førstedame. – Det har jeg skam også vist, at jeg påskønner.”

Ja min herre, nu skal jeg gøre mig god nok til at fortjene din påskønnelse.

Vi har ytringsfrihed i dette land, men det er godt nok ikke sundt at landets leder udtrykker sig så tåbeligt og kvindeundertrykkende.

Føj.

via og via

Read Full Post »

Whitney Thompson

Whitney Thompson som vandt America’s Next Top Model sæson 10, som den første plus-size model nogensinde, var gæst i Tyra Banks talkshow i torsdags. Hun er størrelse 40, og normalt går grænsen på denne blog altså ved størrelse 42. Så hun er ikke dagens tyksak, men synes alligevel jeg lige ville nævne, at hun faktisk sagde piger havde sagt en masse gode ting til hende. “Jeg søgte hjælp for en spiseforstyrrelse på grund af dig”, “jeg havde en bikini på i dag, fordi jeg så hvor selvsikker du var”. Jeg synes det er vanvittigt at hun kaldes plus size, men det er nu engang virkeligheden i modeverdenen, og at hun kan bringe lidt glæde er vel helt fint. Hvad synes du, da du så hende vinde?

Read Full Post »

Do Not Disturb

Niecy Nash som Molly
Niecy Nash som Rhonda

Der var en ny amerikansk serie i fjerneren onsdag, Do Not Disturb. Bare en almindelig sitcom om kolleger på et hotel. Men hovedpersonen er fyldig, og en af bipersonerne er meget fyldig. Når vi nu ikke kan få lov til at være med i Blæverly og Gossip Girl, er det da godt der er plads til os i komediens verden. Ofte er det dog roller som den fjollede biperson der skal sikre et grin fra tid til anden, men dog sjældent har hovedhistorien.

Men det havde de to fyldige kvinder i seriens første afsnit! Se, den starter med, at kollegerne sidder og snakker om et brev der er blevet sendt ind til et dirty blad, om en fyr der har haft en heftig *båt* *beep* affære på deres hotel, med en af de ansatte. Og der er ingen der kan regne ud hvem det er, men de tror det er fyren der altid nedlægger kvinderne. De bliver alle sammen sendt på sexchikanekursus. Lidt efter finder hovedpersonen Rhonda ud af, at en af securityfolkene er vild med hende, og så er der action. Der kommer dog også en del fatjokes om den anden fyldige kvinde, Molly. Hun fortæller til en ung, tynd blondine at hun er model, og blondinen mener at hun ikke ved, hvad ordet ‘model’ betyder, at hun bruger det forkert. Ha-ha… Ha.

Jolene Purdy som Rhonda
Jolene Purdy som Molly

Men sidste scene i afsnittet finder man så ud af, at det er Molly, der har haft den heftige affære, da hun møder en tynd, RET lækker fyr udenfor hotellet, og de begynder at snakke om det, og flirte. Hey! Det er fandme sjældent.

Hovedpersonen er fyldig – det er sket måske fem gange de sidste 10 år i en sitcom – to af gangene blev de på magisk vis tynde lige pludselig (Dwight i Nikki, og Claude i Less Than Perfect). Hovedpersonen har en fling med en pisselækker mand i første afsnit. Bipersonen er ret fyldig, og er alligevel den, der har fået rollen som hende der kan noget i sengen. Eller rettere, på bordet i kantinen. Og det er taget i betragtning af, at resten af kvinderne er tynde, perfekte mennesker i lårkorte kjoler og luderboots. Og så er hendes fyr ikke engang den typiske normale mand, som fyldige kvinder har i sitcoms – næh han er ung og ret lækker.

Selve serien er ikke så voldsomt sjov, men jeg tror nok lige jeg skal følge med lidt endnu, nu hvor jeg er okay i deres univers. Den kommer nok til Danmark om et halvt års tid, men du kan følge med på diverse streaming-sider.

Read Full Post »

Beverly Hills 90210

Jeg er lidt glad for Beverly Hills 90210, det indrømmer jeg gerne. Det er de fleste danske hunkøn nok, da den jo har været på skærmen i bedste sendetid hver dag i 15 år. Så jeg måtte naturligvis også lige se den nye udgave af serien. Den virker okay indtil videre, men det er slet ikke som den originale Blæverly. Det ville dog også være en smule tamt, at serien igen handlede om ingen sex før ægteskab, og at drikke to øl til en fest og blive smidt ud af skolen af den grund. Så i stedet handler den om bold, blowjobs og bitches. Jeg giver den lige en chance.

En ting jeg dog hurtigt lagde mærke til, var hvor tynde hovedpersonerne er. Her taler jeg ikke om, at man kan se tydelige kraveben og så videre – men skulderknogler og ribben der stikker ud alle steder. Der var ramaskrig over hvor tynde tøserne var i 1990erne, alt det der med at “kun otte mennesker i verden er så tynde” blah blah blah. Pigernes størrelse er så gået fra 36 dengang til 30 (det famøse amerikanske size zero) i dag. Og der er ikke nogen der snakker om det, sådan er det bare. Jeg har intet imod at kvinder og piger er tynde, det kan såmænd være flot nok. Jeg var vild med Kate Moss da jeg var teenager, hun var jo om nogen eksemplet på tynde modeller. Hvis hun havde startet ud i dag, havde hun bare aldrig fået en chance, da hun er to størrelser større end nye modeller i dag. Det er der så heller ikke nogen der snakker om. Hun er stadig eksemplet på den tynde model der er en dårlig rollemodel.

Det er vildt mærkeligt så drastisk som idealet er skiftet i løbet af det sidste årti.

Den nye Brenda

Brenda 1 & 2

Kelly 1 og 2

Kelly 1 og 2

Valerie 1 og 2

Valerie 1 og 2

Read Full Post »

Gid jeg kunne bære den gule farve – det er fandme en fed kjole. Dagens tyksak er Toccara – plusmodellen fra America’s Next Top Model sæson 3.

Read Full Post »

Jennifer var med i American Idol i tredje sæson, og filmen Dreamgirls som hun vandt en Oscar for – og en BAFTA, Golden Globe og SAG Award. Folk er vilde med hendes stemme, og har taget imod hende uafhængigt af hendes størrelse. Alligevel synes hun det var nødvendigt at fjerne halvdelen af sin krop i Photoshop, på hendes nye album der kommer til september. Billederne er taget på samme tidspunkt sidste måned. Først er hun størrelse 46 – PUF MAGI – så er hun størrelse 36. Photoshop er enhver kvindes drøm, for så behøver man ikke tænke på den åndsvage bums og den ugle i håret der ødelægger hele billedet, og ingen tvivl om at det er helt okay at bruge i modeverdenen – men at fjerne halvdelen af sin krop er sgu for drastisk.

Hvad synes du?

Read Full Post »

Oprah

Jeg har altid været glad for Oprah, lige fra hun første gang dukkede op på Kanal 2 i starten af halvfemserne. Men det irriterer mig, at hun bruger så mange kræfter på shows om vægttab. Don’t get me wrong, jeg er langt fra imod det at tabe sig, hvis det er det, man vil – det er ikke mit problem med Oprah. Når showet handler om vægttab føler jeg bare, at jeg sidder og kigger på en kvinde, der bruger sit publikum til at fordre hendes egen besættelse og forstyrrede spisning. Det kan godt være, at hun siger hun lever sundt den dag i dag – men hun har altså ikke et naturligt forhold til mad. Det har hun nu også selv sagt mange gange. Den anden dag hørte jeg hende sige, at hendes store vægttab i slutningen af halvfemserne var den største bedrift i hendes liv. The single greatest accomplishment of my life.

Her har vi en kvinde der blev født i fattigdom og sult men overlevede, en kvinde der blev misbrugt som barn men ikke sidder på den lukkede afdeling nu,  en kvinde der som 14-årig blev gravid ved voldtægt men mistede barnet kort efter fødslen og stadig kan grine den dag i dag, en kvinde der blev stofmisbruger og kom ud af det, en kvinde der fik en universitetsuddannelse som fattig, og sit første job som nyhedsvært før hun fyldte 20 år, en kvinde der fik sit eget show i starten af 20erne, i øvrigt som en af de eneste afroamerikanske kvinder på tv, og nu næsten er verdens rigeste kvinde, der også bruger sendetid og billioner af dollars på at hjælpe uheldigt stillede.

Og så er det hendes vægttab, hun synes er hendes livs største bedrift.

Er det en sund måde at se på sig selv? Og når hun nu har millioner af kvinder verden over der lytter til hende som en kvindelig Messias, er det så et sundt budskab at sende? Jeg mener, hvis selveste Oprah og hendes resultater i livet ikke betyder noget, så betyder det da heller ikke noget, hvad lille du og jeg formår at bruge vores liv til. Det vigtigste vil altid være tallet på vægten.

Read Full Post »

Raven er i Danmark mest kendt som Olivia fra Cosby-serien. Børn og barnlige sjæle kender hende dog også fra Disney-serien ‘That’s So Raven’, hvor hun har hovedrollen som synsk teenager. Hun er også musiker, producer og designer.

Read Full Post »

Da skuespilleren Camryn Manheim modtog en Emmy i 1999, løftede hun den op i luften og sagde “THIS is for all the FAT girls!”. Hun fulgte op med en autobiografi og one-woman show kaldet “Wake up, I’m fat!”, hvor hun satte fokus på hendes omverdens besættelse af at skulle være tynd, og blev straks rollemodel for mange.

I Danmark er hun kendt for mange roller i komakassen – Chicago Hope, Ally, Will & Grace, Boston Public, Two and a Half Men, L Word, How I Met Your Mother, Ghost Whisperer… Jeg kunne blive ved. Tjek hendes hjemmeside, og læs en fed biografi her.

Read Full Post »

Joanne er en model fra USA, der i 2005 vandt en skønhedskonkurrence for store modeller, i programmet Mo’Nique’s Fat Chance, der sendes på Oprahs kanal Oxygen. Her vandt hun titlen som Miss F.A.T. 2005, som står for Fabulous and Thick. Hun har sidenhen arbejdet for alle de store tøjmærker indenfor stort tøj, og deltog i American Idol 2008, hvor hun var blandt top 24.

Se flere billeder på hendes MySpace.

Read Full Post »

Sacha Dupont vil have lov til at være den hun er. Hun vil lave “Hit med Sangen” og Melodi Grand Prix, have deller på lårene og samtidig blive taget seriøst som musiker og sangskriver.

Sådan starter artiklen om Sascha, som man kan læse i forårets udgave af Zizzi Magazine. Ja, tøjmærket har et blad. Du kan læse interviewet lige her.

Read Full Post »